Hvordan skal jeg bruge et produkt med solbeskyttelse? De fleste af os ved godt, at vi bør bruge et produkt med solfaktor, men til gengæld står det mindre klart, hvordan man bør bruge det. Fra hvor man skal påføre solcremen til hvorvidt, man rent faktisk skal smøre den på igen hver anden time. Vi har svaret på dine ”solbrændte” spørgsmål om solcreme og aflivet et par myter, så du har al den viden, du har brug for til at beskytte din hud mod solskader. I denne artikel Sådan påføres solcreme Hvor meget solcreme bør jeg smøre på? Skal jeg vente med at gå ud, efter jeg har smurt solcreme på? Hvor ofte skal jeg smøre solcreme på? Hvor ofte skal jeg påføre ny solcreme? Er en dagcreme med solfaktor ligeså effektiv som en almindelig solcreme? Kan jeg påføre et produkt med mineralsk solbeskyttelse oven på et produkt med syntetisk solbeskyttelse? Kan jeg bruge makeup oven på solcreme, eller vil det mindske beskyttelsen? Kan jeg blande en farvet dagcreme eller foundation med solfaktor for at dække det hvide skær fra en mineralsk formulering? Sådan påføres solcreme Solcreme bør altid være det sidste trin i din hudplejerutine om morgenen. Det betyder, at du skal påføre den efter serum og dagcreme (hvis du bruger det). Du kan godt bruge makeup oven på dit produkt med solfaktor, vi anbefaler blot, at du lige lader det trænge ind i 3-5 minutter. Hvis du virkelig ønsker at beskytte din hud, så brug et serum fyldt med antioxidanter, før du påfører din solcreme. Dette hjælper med at bygge et skjold mod forurening og miljømæssige skader. Det lyder måske enkelt nok, men sørg for, at din solcreme er smurt på alle de steder, der udsættes for solen. Det er ret almindeligt, at folk glemmer områder som det øverste af ørerne og den sarte hud rundt om øjnene, som måske netop har brug for lidt ekstra opmærksomhed. Til toppenHvor meget solcreme skal jeg påføre? Det er vigtig, at du bruger rigeligt. Så spar ikke for meget på produktet. Hvis den påførte mængde føles for tung på din hud, så anvend produkter med solfaktor i lag (fx en dagcreme, foundation og fast pudder). Jo mere hud, der er dækket af uigennemtrængeligt tøj, jo mindre solcreme har du brug for. Tøj alene er ikke nok, hvis du tilbringer en hel dag i direkte sollys. Der findes firmaer, der er specialiseret i tøj med UV-beskyttelse. Til toppen Skal jeg vente med at gå ud, efter jeg har smurt solcreme på? Det er bedst at vente i 15 minutter, efter du har påført et produkt med solfaktor, før du går ud. Dette er et fornuftigt tidsrum, der giver solcremen tid til at blive absorberet og tørre ind, så man er sikker på, at den er klar til at give den bedst mulige beskyttelse. Til toppenHvor ofte skal jeg smøre solcreme på? Solbeskyttende produkter bør bruges hver evig eneste dag, både regnvejrs- og solskinsdage, da UV-stråler kan trænge igennem skyerne. Solbeskyttelse bør altid være det sidste trin i din hudplejerutine om morgenen. Hvis du bruger et andet hudplejeprodukt oven på din solcreme, så vil beskyttelsen være mindre effektiv. Brug en dagcreme, som foruden solfaktor også indeholder andre fugtgivende og hud-genoprettende ingredienser, som eksempelvis Advanced Sun Protection Dagcreme SPF 50 | PA++++. Til toppen Hvor ofte skal jeg påføre ny solcreme? Det er ikke nødvendigt at påføre solcreme hver anden time. Solcremer nedbrydes ved direkte ophold i sollys i dagtimerne, hvilket altså ikke har noget med tid at gøre. På en gennemsnitsdag – en arbejdsdag – vil den solbeskyttelse, du påfører om morgenen, være nok til at beskytte dig hele dagen. Dette er dog under den betingelse, at du har smurt nok på om morgenen, og at de fleste af dine daglige aktiviteter og dit arbejde foregår indendørs. Bemærk: UV-stråler kan gå igennem glas. Du bliver ikke solskoldet, men der er risiko for solskade, hvis du sidder ved siden af et vindue. Spørgsmålet om, hvor ofte du skal smøre solcreme på, afhænger af, om du tilbringer det meste af din dag udendørs. Hvis ja, så anbefaler vi, at du påfører den hver anden time, og især hvis du sveder meget eller tager en svømmetur. Til toppenEr en dagcreme med solfaktor ligeså effektiv som en almindelig solcreme? Når et produkt har en solfaktor på mindst 30, så yder det aktiv beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler, og det er ligeså effektivt som en almindelig solcreme. En dagcreme indeholder normalt også andre ingredienser, der er godgørende for huden (såsom antioxidanter og hudplejende ingredienser). Antioxidanter er en værdifuld tilføjelse til enhver solcreme eller dagcreme med solfaktor. De hjælper med at neutralisere skader fra frie radikaler, der forårsages af solen. Derudover hjælper antioxidanter med at beskytte din hud mod andre kilder til frie radikaler, såsom blåt lys fra digitale enheder. Uden at gøre noget kan denne skade medføre misfarvning af huden. Mange antioxidanter har også beroligende egenskaber (forurening medfører stresset hud). De bruges også til at stabilisere formuleringer på solcreme og højner desuden deres effektivitet. Sagt helt enkelt: Antioxidanter booster din solcremes effektivitet og sikrer maksimal beskyttelse, mens de samtidigt hjælper med at reparere miljømæssige skader fra UV-stråler (dette vil altid ske til en vis grad, da der ikke findes nogen solcreme, der kan stoppe UV-skader 100%). Til toppen Kan jeg påføre et produkt med mineralsk solbeskyttelse oven på et produkt med syntetisk solbeskyttelse? Mineralske og syntetiske solbeskyttelsesprodukter kan bestemt bruges oven på hinanden. Men normalt er det nok bare at bruge en af dem, så længe du kan påføre det efter behov samt sikre dig, at det har en bredspektret solbeskyttelse. Hos Paula’s Choice har alle vores produkter med solbeskyttelse en bredspektret beskyttelse, som både beskytter dig mod UVA- og UVB-stråler. Der er altid den mulighed at bruge forskellige produkter med solbeskyttelse oven på hinanden, hvis du har brug for at forny beskyttelsen i løbet af dagen for maksimal beskyttelse. Til toppenKan jeg bruge makeup oven på solcreme, eller vil det mindske beskyttelsen? Ja. Selvom vi anbefaler, at du bruger solbeskyttelse som det sidste trin i din morgenrutine, kan du dog godt lægge makeup oven på, hvis du følger disse enkle trin: Vent 3-5 minutter efter påføring af solcremen, før du påfører foundation Påfør foundation i glatte, nedadgående bevægelser uden at gnide frem og tilbage Undgå at trykke kraftigt eller blende den for meget ud Det bedste er at vælge en foundation, en BB-creme eller en tonet dagcreme, der også indeholder solcreme – at påføre i lag er en fantastisk måde at opnå maksimal beskyttelse på! Til toppen Kan jeg blande en farvet dagcreme eller foundation med solfaktor for at dække det hvide skær fra en mineralsk formulering? For ikke at fortynde eller destabilisere formuleringen i din SPF og sikre, at du får den fulde beskyttelse, er det bedst at lægge dem i lag i stedet for at blande dem. Sørg for, at din dagcreme indeholder faktor 30 eller højere, og påfør i rigelige mængder. Lad den sidde i ca. 15 minutter, og følg så op med foundation med SPF for yderligere beskyttelse. Til toppen