Del jeres
historier
med Pride.

Hos Paula's Choice

Hylder vi mangfoldighed, da vi mener, at den er uundværlig i vores verden. ​

Hos Paula’s Choice tror vi på, at alle har ret til at have det godt med sig selv uanset seksualitet - eller kønsidentitet. I pride-måneden fejrer vi lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle, queer, interseksuelle og aseksuelle - (LGBTQIA+)-samfundet - og giver forskellige medlemmer af LGBTQIA+ samfundet en platform til at aflive udbredte fordomme, klichéer og myter. Derfor har vi interviewet fire internationale sociale medie content creators om emnet kønsidentitet: Hvilke helt almindelige misforståelser eller stereotype opfattelser har folk om queerpersoner? Hvilken rolle kan uddannelse spille for at fremme forståelse og accept af queeridentiteter? Hvilke personlige erfaringer skal queerpersoner gennemgå i deres hverdag? Deres ærlige og åbne svar giver et indblik i, hvordan hverdagen er, når man er queerperson og skaber indhold til sociale medier.

ILGA prideI år er vi hos Paula's Choice meget stolte af at støtte Pride 2023 ved at donere 10.000 dollars til ILGA World, en verdensomspændende sammenslutning af over 1.700 organisationer i 160 lande, der arbejder for at opnå lige rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og intersex-personer i hele verden. ILGA Worlds mission er at hjælpe med at kæmpe for dem, der udsættes for diskrimination på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.


I pride-måneden vil vi gerne overlade mikrofonen til dem, der ved mest om pride: medlemmer af vores mangfoldige samfund.

dimi

Dimi
han/ham
Tiktok, @dimxoo
Instagram, @dimxoo

Bio:
Dimi er tysk og beskæftiger sig med at udvikle indhold til uddannelsesbrug inden for LGBTQIA+. Han bruger sin platform til at udtrykke sin kreativitet, individualitet og queerness i Berlin, mens han gør sine følgere klogere på LGBTQIA+

Kan du nævne nogle almindelige misforståelser eller stereotype opfattelser, folk har om queer-personer?
"LGBTQIA+ samfundet bliver ofte skåret over én kam, fordi vi er 'alle ens'. Vi har alle vores egen historie, vores egne kampe, og det forbinder os naturligvis. Men det, der forbinder os meget mere, er Queer Joy. Vi fejrer vores frihed til at være dem, vi er, sammen. Vi skubber hinanden opad, når vi ikke har det godt. Vi kan relatere til hinandens historier og danner en lille familie. (...)"

Tror du, at dit indhold bidrager til at oplyse folk om LGBTQIA+ personers erfaringer? Hvilken effekt håber du at have på dit publikum?
"Det er helt klart mit mål, og jeg er altid glad, når jeg modtager DM'er, hvor folk skriver 'takket være dine videoer kom jeg endelig ud til mine forældre i dag' eller 'takket være dig ved jeg, at jeg er panseksuel!' Det er præcis dét øjeblik, hvor jeg altid tænker for mig selv: Mit mål er nået her, og det gør mig ret glad."

zain

Zain
de/dem
Instagram, @zaddyza1n

Bio:
Zain Shah er en britisk sydasiatisk makeup-artist og skønhedsinfluenser, som kombinerer kreativitet med social aktivisme for at bekæmpe kønsstereotyper og fremme queer-inklusivitet inden for skønhedsindustrien.

Kan du fortælle os lidt mere om din personlige oplevelse med at være en LGBTQIA+ person, og hvordan det har påvirket arbejdet med at skabe indhold til sociale medier?
"Det kan være svært at leve som queer og samtidig være sydasiat. I vores samfund opfattes seksualitet ofte som et valg - et valg, der ikke er kulturelt accepteret. Da jeg startede med at skabe indhold til sociale medier, ønskede jeg desperat at finde nogen, der lignede mig, altså folk, der delte lignende historier og kampe. Det rykkede mig til at blive den, jeg aldrig var under min opvækst."

Hvordan fejrer du pride?
”Pride er jo så meget mere end bare et optog eller en måned med opmærksomhed. For mig handler det om at fejre LGBTQ+ samfundets styrke og skønhed. Jeg fejrer pride ved at blive ved med at dukke op som mig selv hver eneste dag: Jeg er ægte, tjekker op på mine venner og sikrer mig, at jeg beskæftiger mig med spørgsmål, der påvirker hele samfundet. LGBTQ+ rettigheder er menneskerettigheder."

pascal

Pascal de Vormer
de/dem
Tiktok: @pascaldevormerr
Instagram: @pascaldevormer

Bio:
Den hollandske skaber, kunstner og queer-aktivist Pascal de Vormer stiller konstant spørgsmålstegn ved normen i deres arbejde og er ikke begrænset af traditionelle opfattelser af køn.

Hvordan balancerer du fortalervirksomhed og uddannelse med selvomsorg som queer indholdsskaber, og hvilke råd vil du give andre i denne branche?
"Tillad dig selv at gøre det på din måde. Folk er fordømmende, især online. Hold op med at fortælle folk, hvad de bør eller ikke bør gøre med deres queerkroppe. Det er vigtigt, at du fortsat forsøger at lytte til din egen indre stemme. Hvis du har brug for tid eller bare ikke ved det, så vid, at det er ok. Det er ikke alle helte, der bærer kapper, og nogle gange er det ikke alle helte, der VIL bære kapper. Hvorfor? Fordi du er queer, betyder det ikke, at du altid skal være en rollemodel. Jeg er queer nok, når jeg sidder derhjemme og binger min yndlingsserie, mens jeg spiser en bøtte is."

Hvilket råd ville du give til nogen, der kæmper med deres identitet eller med at komme ud som queer?
"Der er så meget skønhed i at kæmpe. Det afhænger af, hvordan man ser på det. Jeg forstår bedre end nogen anden, at det nogle gange føles som om, at man er nødt til at træffe hurtige valg, og at hvert svar virker uigenkaldeligt. Det er det ikke. Aldrig. Tag dig tid, og gør det på din måde. Kun du ved, hvad der er bedst for dig. Du er elsket, og du er nok. Tag dig god tid, smukke queer-baby."

enrica

Ethan
han/ham
Tiktok: @caspisan
Instagram: @caspisan

Bio:
Et liv i konstant FORANDRING. Ethan er en af de vigtigste stemmer i det italienske LGBTQIA+ miljø, hvis fortælling og indhold fokuserer på hans livsstil, mentale sundhed og det at acceptere sig selv.

Kan du fortælle os lidt om dine personlige erfaringer med at være queerperson, og hvordan det har påvirket dit arbejde med at skabe indhold til sociale medier?
"At være en transkønnet dreng har påvirket og påvirker fortsat min måde at orientere mig på i samfundet, da mit køn er et centralt aspekt af min identitet og interpersonelle relationer. Som queerperson har jeg stået over for et dybere og tidligere arbejde med personlig udvikling sammenlignet med andre. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved køn og dets indvirkning på mit liv, da jeg var 14 år gammel. Denne erfaring tvang mig til at se en virkelighed i øjnene, som ofte gjorde mig usynlig eller ødelagde mig. Den tvang mig til at hævde mit køn og min identitet både i institutioner og i vores samfund. I modsætning til heteroseksuelle og ciskønnede-personer, som ofte ikke møder lignende fordomme eller udfordringer, har jeg som queerperson måttet kæmpe for, at min identitet blev respekteret. Denne vej har naturligvis også præget min måde at opleve den digitale verden på: Jeg ville med andre ord ikke være her for at tale om det, hvis min historie var anderledes."

Hvad motiverede dig til at blive queer content creator, og kan du nævne nogle af de udfordringer, du har stået over for i denne branche?
"Det, der inspirerede mig til at dele mine erfaringer på de sociale medier og til at formidle information, var mine egne problemer med at finde information, da jeg selv ledte efter den første gang for mange år siden. Jeg tænkte, at det ville være nyttigt at nogen fortalte historien, så da jeg havde samlet oplysninger nok, besluttede jeg mig for at gøre det selv. Jeg er ikke stødt på nogen nævneværdige vanskeligheder på dette område, efter at have arbejdet med det i under to år, da begreber som mangfoldighed og inklusion allerede var kommet på mode. Der er dog et par emner, som bestemt er mindre belyst: f.eks. er der stadig meget lidt og også forkert snak om queerseksualitet og troende/praktiserende queerpersoner, to emner, som interesserer mig meget. (...)"

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.