Ni tips til at bevare hudens glød

Sørg for, at din hud ser bedst muligt ud i alle aldre.

1. Ren hud er vigtigt

Solskader, hudirriterende produkter, luftforurening og blåt lys fra digitale skærme kan alt sammen påvirke din huds naturlige barriere. Med den rette hudplejerutine kan du begrænse skaden og bevare en ungdommelig hud. En god rutine starter altid med rensning af huden, så den kan få maksimal glæde af andre produkter. Find ud af, hvilket renseprodukt der er bedst til din hudtype.

2. Solbeskyttelse er det magiske ord

Vi ved allesammen, hvor vigtigt det er at beskytte vores hud mod solen, når vi er på stranden. Solen udsender dog skadelige UV-stråler hele året rundt, selv på overskyede dage. Derfor er det vigtigt at bruge en bredspektret dagcreme med solfaktor 30 eller højere hele året rundt, så din hud beskyttes mod solskader. Påfør din solbeskyttelse som det sidste trin i din morgenrutine, 15 minutter før du tager hjemmefra. Læs mere om solbeskyttelse, og hvordan den kan redde din hud.

3. Antioxidanter kan begrænse skader på huden

Antioxidanter hjælper med at neutralisere de skadelige virkninger fra frie radikaler. Frie hvad? Frie radikaler er atomer og molekyler med et ulige antal elektroner. De frigives af sollys eller luftforurening og flyder rundt i kroppen og leder efter elektroner. Enhver interaktion med raske celler forårsager skade. Av! Heldigvis har vi antioxidanter, der kan begrænse skaden. Listen over ingredienser, der virker som antioxidanter, er uendelig. Vi kan nævne nogle få som f.eks. vitamin A, C og E, grøn te, soja, granatæble og drueekstrakter. Mange af vores produkter indeholder antioxidanter, men vi har tilføjet en ekstra dosis til vores serummer. Køb rigeligt! Har du hørt om vores seneste opdagelse? Bakuchiol, en alsidig, naturlig ingrediens med masser af anti-aging-fordele. Sammen med retinol er disse to ingredienser et perfekt par, der sammen bekæmper misfarvning, rynker og fine linjer.

4. Hudceller skal kommunikere

Hvis der er én ting, der får huden til at se ungdommelig ud, så er det, at cellerne opfører sig ungdommeligt. Dette kræver cellekommunikerende ingredienser, som 'taler' med de defekte celler. De udsender signaler om at stoppe produktionen af dårlige celler og i stedet påbegynde produktionen af sundere, yngre celler. Niacinamid, peptider og retinol er alle cellekommunikerende ingredienser.

5. Eksfoliering er nøglen

Din hud afstøder dagligt døde hudceller og fornyer sig selv under hudens overflade. Det er en hurtig proces, når du er yngre. Efterhånden som du ældes, og huden bliver beskadiget, kan det tage op til tre måneder, før din hud fornyer sig selv. Resultatet: trist hud Heldigvis findes der eksfolieringer, som kan hjælpe med at fjerne døde hudceller. Hos Paula's Choice har vi to typer eksfolieringer. AHA-eksfolieringer er velegnet til tør, trist og solskadet hud. BHA-eksfolieringer er olieopløselige, så de kan rense dine porer indvendigt. Det er det, der gør dem velegnede til fedtet hud med tendens til udbrud. BHA har en anti-inflammatorisk effekt, hvilket også gør den velegnet til hud med tendens til rødme eller sensitiv hud.

6. Du kan genopbygge din huds naturlige ingredienser

Din hud har et naturligt indhold af genopbyggende ingredienser, som desværre aftager med alderen og er en konsekvens af solskader. Forestil dig din hud som en murstensvæg. Dine hudceller er murstenene, og din huds naturlige ingredienser er cementen, der holder sammen på det hele. Den forhindrer skadelige stoffer i at trænge ind i din huds barriere og holder den fugtet. Eksempler på naturligt forekommende genopbyggende ingredienser er bl.a. hyaluronsyre, ceramider og omega-fedtsyrer. Heldigvis kan du selv nemt tilføre dem.

7. En sund kost forbedrer huden

Nogle af de ingredienser, der påføres din hud, kan også gøre gavn indvendig. Frugt og grønt er fyldt med antioxidanter som f.eks. vitamin C og E. Omega-fedtsyrer findes primært i fede fisk, men også i forskellige vegetabilske olier udvundet af hørfrø, sojabønner, raps- og solsikkefrø. Mineraler som jern, zink, kobber og krom er essentielle for dit helbred, og de fleste fungerer også som antioxidanter. Eksempler på fødevarer, der indeholder mange mineraler, er mørkegrønne grøntsager, nødder, rødbeder, æg, østers, oksekød, lever, tørret frugt (såsom rosiner og abrikoser), bønner og hørfrø. Af sted til supermarkedet!

8. Alder er ikke en hudtype

Vælg dine hudplejeprodukter baseret på din hudtype og din huds tilstand frem for din alder. For eksempel har fedtet hud gavn af en dagcreme med en let tekstur, mens tør hud har mere gavn af en fyldig dagcreme. Vi har en kraftig anti-aging-hudplejeserie, der er specielt formuleret til kombineret til fedtet hud og en anden til normal til tør hud.

9. Anti-aging starter med en rutine

Følg en rutine med rensning, eksfoliering og fugtighedscreme (med en solbeskyttelse i løbet af dagen). På denne måde får du mest muligt ud af din hudpleje, og dine anti-aging-produkter får en mulighed for at virke. Gå til vores Rutinefinder, og få en tilpasset hudplejerutine på mindre end tre klik.

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.
-20%
Alle hudtyper
Alle hudtyper
Alle hudtyper
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.