Hvad er sebaceøs hyperplasi, og hvordan kommer man af med det?

Har du haft fedtet eller kombineret hud i årevis? Og har du med alderen fået flere små permanente knopper med en hvidlig kant? Så kunne det måske være en idé at læse mere om sebaceous hyperplasia - et drilsk hudproblem, som dog ikke er helt umuligt at løse.

Det kan du læse mere om:

  • Hvad er sebaceøs hyperplasi?
  • Årsager til sebaceøs hyperplasi
  • Retinol mod sebaceøs hyperplasi - og andre ingredienser
  • Hvordan slipper man af med sebaceøs hyperplasi med behandlinger på klinik?
  • Hvad er sebaceøs hyperplasi?

    Sebaceøs hyperplasi er det latinske navn for små godartede talgknopper på huden. Hvis huden er beskadiget, overproducerer talgkirtlen talg og ender ofte med at blive forstørret eller tilstoppet. Det resulterer i enten bløde eller hårde knopper med en hvid eller gul overflade. De har en fordybning i midten, hvilket er karakteristisk for sebaceøs hyperplasi. Det har ikke noget at gøre med hverken milia eller tidligere bumser.

    Du kan få flere knopper eller talgknopper samtidigt, ligesom de også både kan være spredt ud over et område eller sidde helt tæt sammen. Sebaceøs hyperplasi forekommer ofte i panden eller i midten af ansigtet. Du kan også få tilstoppede talgkirtler under øjnene. Knopperne kan opstå overalt, hvor der er mange talgkirtler under huden, så det kan altså både være et problem i ansigtet og på kroppen.

    Årsager til sebaceøs hyperplasi

    Solen skader huden, herunder talgkirtlerne, så langvarig soleksponering er en af årsagerne til sebaceøs hyperplasi. En god måde at forebygge dette hudproblem på er ved at bruge SPF 30 eller højere hver dag for at beskytte huden mod solskader.

    Retinol mod sebaceøs hyperplasi - og andre ingredienser

    Studier har vist, at retinoider (A-vitamin) effektivt bekæmper sebaceøs hyperplasi. De fortæller cellerne, at de skal opføre sig ”normalt” igen, så de kan vende tilbage til deres oprindelige form, hvilket forbedrer hudens struktur.

    Det kan også være effektivt at bruge salicylsyre til at afhjælpe sebaceøs hyperplasi. Den maksimalt tilladte dosis af salicylsyre i kosmetiske hudplejeprodukter er 2% i EU. Din hud vil i høj grad kunne drage fordel af den som en del af din daglige hudplejerutine til ansigtet.

    En anden effektiv ingrediens er niacinamid. Denne cellekommunikerende ingrediens hjælper med at regulere overskydende sebumproduktion samt reparere hudens beskyttende barriere.

    Kombinationen af salicylsyre, retinol og niacinamid hjælper med synligt at reducere sebaceøs hyperplasi. Det er mest effektivt, hvis du bruger hudplejeprodukterne en eller to gange om dagen, efter du har renset dit ansigt.

    Et andet tip er at undgå scrubs, fordi sebaceous hyperplasia opstår dybt inde i talgkirtlen, og en scrub kun virker på hudens overflade. Derudover kan du skade din hud og forårsage andre hudproblemer, såsom tørhed og irritation, hvis du skrubber for meget på knopperne.

    Hvordan slipper man af med sebaceøs hyperplasi med behandlinger på klinik?

    Sebaceøs hyperplasi fjernes af hudlæger, men der findes også produkter, du kan bruge derhjemme til at holde knopperne under kontrol.

    En hudlæge kan vælge en af følgende muligheder eller en kombination af dem til at fjerne sebaceøs hyperplasi:

    • En ansigtspeeling med salicylsyre.
    • En behandling med et receptpligtigt retinoid (A-vitamin) eller azelainsyre som en mere kortsigtet metode til at gøre problemet mindre synligt.
    • Laserbehandling for at få knoppen til at skrumpe, nedbryde talg og danne et skorpelag, der falder af efter en uge.
    • Flere behandlinger med fotodynamisk terapi for at behandle huden med en gel, der reagerer på lys.
    • Flydende nitrogen (som kan være risikabelt, da der er en risiko for, at nitrogenet trænger dybt ind i huden og giver et ar eller en lokal pigmentreduktion).
    • En recept på anti-androgen medicin for at reducere produktionen af testosteron og andre hormoner (hvilket ofte ses som en sidste behandlingsmulighed).
    • Kirurgi for at fjerne knoppen (som kan forårsage ardannelse, så den bruges også som sidste udvej i behandlingen).

    Bemærk: Nogle sebaceous hyperplasia-knopper ligner en form for hudkræft, der kaldes basalcellekarcinom, så opsøg altid en hudlæge først for at få stillet den korrekte diagnose.

    Referencer til denne information:

    The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, november 2011, side 22-29, og juli 2010, side 32-43
    Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology, marts 2011, side 328-333
    Journal of Cosmetic Dermatology, april 2004, side 88-93

    Newsletter

    Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
    + 40 kr rabat på dit næste køb*
    + Eksklusive gaver og rabatter
    + Skønhedsråd og tips

    Email adresse*:


    *Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

    Related products

    Op til -20% 
    Alle hudtyper
    Op til -20% 
    Alle hudtyper
    Op til -20% 
    Alle hudtyper
    Op til -20% 
    Alle hudtyper
    Op til -20% 
    Kombineret hud, Fedtet hud

    Kundeservice

    Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

    Nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.