Hvad en mørkere hud på overlæben skyldes, og hvordan man slipper af med det

Hvad en mørkere hud på overlæben skyldes

Hvis du har lagt mærke til, at huden over din overlæbe ser mørkere ud, når du har været i solen, er der en grund til det. Her er, hvad du har brug for at vide for at komme af med den mørke hud på overlæben, der ligner et ‘overskæg’.

Hvad er ‘soloverskæg'?

Soloverskæg er mørk, skyggelignende hud eller pletter på overlæben. Det skyldes solskader, der gør hudens pigmentering dybere på grund af overproduktion af melanin (1).

Selvom solbeskyttelse er nøglen til at beskytte læben mod denne type misfarvning, kan man alligevel risikere at få soloverskæg eller ‘melasma’, som det også kaldes.

Hvad er årsagen til, at overlæben bliver mørkere?

Overlæben er et oplagt mål, fordi man ubevidst nemt kommer til at tørre solcremen af. Tænk over det: Hver gang du gnider din næse, spiser, sveder, drikker eller fjerner et mundbind, er der risiko for, at du samtidig tørrer noget af din solbeskyttelse af. Det gør huden i dette område mere modtagelig over for solens skadelige stråler.

Forsvinder pigmenteringen på læben nogensinde?

Når du én gang har fået disse mørke pletter på din læbe, vil soloverskæg – også kaldt ‘melasma på overlæben’ – sandsynligvis ikke forsvinde af sig selv. Denne type solskader udløser ændringer i huden, der går i dybden og er svære at komme af med. Derfor er der behov for en behandling, som kræver, at du er konsekvent og omhyggelig med din hudplejerutine for at holde det nede.

Hvordan fjerner man mørk hud over overlæben?

Først og fremmest er solbeskyttelse altafgørende for at komme af med et soloverskæg (2). Misfarvningen vil kun blive værre, hvis UV-eksponeringen fortsætter, så at anvende (og gentage) solbeskyttelse hver dag er det bedste forsvar.

Du kan tage det et skridt videre med solbeskyttende produkter i lag, hvilket kan være med til at give bedre beskyttelse mod at udvikle en sort plet på læberne. Begynd for eksempel med at påføre din ansigtscreme med solbeskyttelse, følg efter op med en foundation med solbeskyttelse, og afslut med en pudder, der indeholder – du gættede rigtigt – solbeskyttelse. Solbeskyttelse i lag giver dig ikke fuldstændig beskyttelse (da din solbeskyttelse stadig kan gnides af), men hvert lille skridt tæller.

Dernæst skal du bruge produkter, der kan nedtone misfarvningen, med dokumenterede ingredienser såsom tranexamsyre, vitamin C, retinol, arbutin, azelainsyre og lakridsekstrakt (3,4,5,6). Hver af disse enestående ingredienser hjælper på hver deres måde til synlig forbedring af ujævn hudtone.

Kemiske eksfolieringer kan også være med til at minimere soloverskæg ved at fjerne ophobning af døde hudceller, der har samlet sig i overfladen (7).

Hvis du ønsker at tackle soloverskæg med fuld styrke, er en kombination af disse behandlinger en effektiv måde at gøre det på.

Kan en mørkere overlæbe skyldes andre ting?

Hyperpigmentering på læberne kan være forårsaget af andre faktorer, især livsændringer (såsom graviditet), der kan udløse overproduktion af melanin, især i ansigtet. Det kaldes også melasma eller 'svangerskabsmaske', og det kan medvirke til at gøre huden mørkere både på overlæben og i andre områder af ansigtet (8).

Hvis du har mistanke om, at disse faktorer kan være årsag til misfarvning af din hud, skal du kontakte din hudlæge, som kan overveje receptpligtig medicin og laserbehandlinger mod hyperpigmentering (9). Denne kombination af receptpligtige løsninger og effektive hudplejeprodukter kan gøre en stor forskel.

Referencer til denne information:

1. International Journal of Molecular Sciences, September 2018, pages 1-44
2. Skin Therapy Letter, January 2016, pages 1–7
3. JDNA Drugs in Dermatology, February 2019, pages
4. Dermatology and Therapy, September 2017, pages 417-424<
5. The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, July 2017, pages 14-17
6. Phytochemistry Letters, September 2015, pages 35–40
7. Clinical, Cosmetic and Investigational Dermatology, November 2013, pages 281-288
8. American Family Physician, December 2017, pages 797-804
9. Dermatological Therapy, October 2020, pages 1-12

Relaterede produkter

Kombineret hud, Fedtet hud
-20%
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.