Sådan hjælper azelainsyre på hud med tendens til rosacea og andre udfordringer

Kvinde der påfører ansigtscreme

Azelainsyre er en revolutionerende hudplejeingrediens, særligt når det gælder minimering af urenheder og andre små skønhedsfejl. Den er måske ikke så kendt, men mere end 20 års forskning bekræfter dens evne til at bekæmpe en lang række af udfordringer med huden, herunder brune pletter, udbrud og misfarvninger. Den er samtidig velegnet til alle hudtyper, så alle kan få glæde af fordelene.

Interessant nok er forskerne stadig usikre på, hvordan azelainsyre præcist virker, på trods af de mange fordele azelainsyre kan give huden. Den fremherskende teori er, at den bremser nye udfordringer i de dybere hudlag og forhindrer dem i at nå overfladen og blive synlige. Læs mere om hvad azelainsyre er, og hvad den gør, eller læs videre her, og find ud af, hvordan hudpleje med azelainsyre kan hjælpe din hud med specifikke udfordringer.

Azelainsyre til hud med tendens til rosacea

Azelainsyre er et godt supplement til en hudplejerutine, som er designet til at håndtere rødme og hud med tendens til rosacea. Dens lindrende egenskaber hjælper med at berolige vedvarende rødme og sensitivitet. Herudover virker den som en mild eksfoliering, der udrenser og forfiner porerne, hvilket igen er med til at bekæmpe de knopper, udbrud og store porer, som normalt forbindes med hud med tendens til rosacea.

Læs flere af vores tips til behandling af hud med tendens til rosacea.

Azelainsyre til hud med tendens til akne

Når det drejer sig om brugen af azelainsyre til hudorme, udbrud og hud med tendens til akne viser undersøgelser, at den synligt kan minimere urenheder og den rødme, der følger med et udbrud og gøre dem mindre synlige. Selvom azelainsyre har milde keratolytiske (hudeksfolierende) egenskaber og hjælper med at åbne porerne, eksfolierer den ikke på samme måde eller helt så effektivt som AHA'er eller BHA. Når den kombineres med salicylsyre, arbejder de to ingredienser glimrende sammen om at bekæmpe urenheder, tilstoppede porer, rødme og mærker efter udbrud. Med dette i tankerne formulerede vi vores 10% Azelainsyre Booster med 0,5% salicylsyre, der giver et ekstra poreforfinende skub.

Azelainsyre til mærker efter udbrud

Misfarvning af huden eller pletter, der stadig er synlige efter et udbrud, er en form for postinflammatorisk hyperpigmentering. Selvom disse mærker er frustrerende, er de faktisk et tegn på, at huden reparerer sig selv, og de vil typisk blive mindre synlige af sig selv. Ønsker du at fremskynde processen? Det er her azelainsyre kommer ind i billedet. En af dens mange fordele for huden er evnen til at gøre en markant forskel for mærker efter udbrud. For at opnå de bedste resultater skal du sørge for, at du også beskytter din hud hver dag med en bredspektret solcreme med solfaktor 30 eller højere.

Azelainsyre til mørke pletter

På samme måde som azelainsyre afhjælper mærker efter udbrud, kan den også gøre en synlig forskel for brune pletter (også kendt som mørke pletter), der er forårsaget af eksponering mod solen. Azelainsyre er også en kraftig antioxidant og hjælper derfor med at beskytte huden mod adskillige former for miljøskader, der kan udløse brune pletter. Som nævnt ovenfor skal du selvfølgelig altid bruge en solcreme med solfaktor 30 eller højere i dagens løb for at forhindre dannelsen af brune pletter på din hud.

Azelainsyre til hud med tendens til melasma

Melasma er en form for misfarvning af huden, som menes at være forårsaget af hormonelle ændringer (som fx dem, der opstår under graviditet) og solskader. Hudplejeprodukter med azelainsyre kan hjælpe med synligt at dæmpe misfarvning af huden og udjævne hud med tendens til melasma. Blide leave-on-eksfolieringer kan også være nyttige, fordi de fjerner døde hudceller på overfladen af huden og er med til at korrigere en ujævn hudtone. Andre produkter, du kan overveje, er dem, der indeholder retinol og bakuchiol, en høj koncentration af vitamin C, behandlinger med niacinamid og topiske produkter, der indeholder tranexamsyre. Disse ingredienser kan hjælpe med at bremse de årsager, der giver øget produktion af melanin i huden. Melanin er det pigment, der giver huden dens farve. Har du overskud af melanin i visse områder, kan det forårsage misfarvninger såsom hud med tendens til melasma og brune pletter. Igen, daglig brug af en solbeskyttelse med solfaktor 30 eller højere er meget afgørende. Uden dette trin har hud med tendens til melasma kun en meget lille chance for at komme til at se bedre ud.

Hvor lang tid tager det, før azelainsyre virker?

De udfordringer med huden, der er omtalt i denne artikel, dukker ikke op fra den ene dag til den anden, så når du behandler disse udfordringer, skal du derfor heller ikke forvente at se øjeblikkelige resultater. Azelainsyre kan virke som en imponerende ingrediens med mange fordele for huden, men det vil stadig tage tid og kræve konsekvent brug at opnå resultater. For at sikre, at du får mest muligt ud af dit produkt med azelainsyre, skal du sørge for, at du bruger det i kombination med en hudplejerutine, der passer til din hudtype.

Hvornår skal man bruge azelainsyre?

Hvis du er i tvivl om, hvor ofte du skal bruge et hudplejeprodukt med azelainsyre i din rutine, er vedholdenhed nøglen til et godt resultat. Du kan bruge vores 10% Azelainsyre Booster op til to gange dagligt efter rensning, skintonic og eksfoliering. Påfør det i hele ansigtet eller som en spotbehandling, og følg op med en natcreme om aftenen og en solcreme med solfaktor 30 eller højere om dagen.

Læs mere om ingredienser i hudpleje.

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related articles

 

References for this information:

  1. Journal of Cosmetic Dermatology, March 2017, pages 35–42
  2. The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology March 2017, pages 37–40
  3. Advanced Biomedical Research, February 2017, ePublication
  4. Biomedicine & Pharmacotherapy, October 2016, pages 771–775
  5. Journal of Cosmetic Dermatology, September 2016, issue 3, pages 269–282
  6. Skin Therapy Letter, January 2016, issue 1, pages 1–7
  7. Journal of Drugs in Dermatology, September 2015, pages 964-968
  8. Skin Pharmacology and Physiology, volume 27, Supplement 1, 2014, pages 9–17
  9. Cochrane Database of Systemic Reviews, issue 11, 2014, pages 1–17
  10. Drug Development and Industrial Pharmacy, August 2012, pages 985–994
  11. Experimental Dermatology, September 2010, pages 813–820

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.