Tea tree oil mod akne: Egenskaber og anvendelse Ud over de veldokumenterede produkter, der er rettet mod udbrud (såsom eksfolieringer med salicylsyre), er der en håndfuld naturlige ingredienser, der bekæmper hud med tendens til akne, hvoraf tea tree oil er den mest almindelige. Spørgsmålet er, om en aknebehandling med tea tree oil er værd at prøve, og hvis det er tilfældet, leder det så til det næste spørgsmål: Hvordan bruger man tea tree oil til hud med tendens til akne? Det har vist sig, at tea tree oil kan have visse fordele for hud med tendens til akne, hvis du bruger den rette koncentration. Det endelige resultat af forskningen har dog ikke påvist, at tea tree oil er væsentligt bedre til hud med tendens til akne end fx en leave-on-eksfoliering med 2% salicylsyre (BHA). Hvad er tea tree oil? Tea tree oil er en populær hudplejeingrediens med en karakteristisk urteduft. Men den kan være lidt af et tveægget sværd for din hud. Nogle af oliens indholdsstoffer er blevet citeret i forskning for at kunne hjælpe med at forbedre symptomer, som man ofte ser hos personer med tendens til udbrud. Dog er det mindre sandsynligt, at disse egenskaber har samme effekt i de lave koncentrationer af tea tree oil, man normalt bruger i hudplejeprodukter. Hvordan virker tea tree oil? Ren tea tree oil udvindes af tetræets blade. Dens urteagtige, let medicinske duft indeholder en sammensætning af over 100 stoffer! Nogle af disse stoffer menes at have en beroligende effekt på faktorer i huden, som bidrager til, hvordan akne ser ud og føles. Forskning har vist, at en påføring med en koncentration af 5% tea tree oil kan reducere antallet af papler og pustler – der begge er en slags udbrud, som personer med akne som regel oplever. Er tea tree oil godt mod udbrud? Koncentrationen er det springende punkt: Den højeste koncentration af tea tree oil, vi har set i et kosmetisk produkt, er mindre end 0,5 %, hvilket er langt under, hvad forskning har vist er nødvendigt, for at huden kan få gavn af det. Du kan finde højere koncentrationer af tea tree oil i helsekostforretninger. Disse tea tree oil-produkter kan indeholde op til 100% tea tree oil, selvom nogle produkter indeholder tea tree oil, der er blevet fortyndet med en bæreolie. Tjek etiketten for at se, hvor mange procent tea tree oil produktet indeholder. Hvis du kan finde en koncentration af tea tree oil, som er høj nok, vil den sandsynligvis være for stærk, hvilket kan udløse en overfølsomhedsreaktion, hvis du ikke fortynder den, før du påfører den. Blandt de 100 indholdsstoffer, som findes i tea tree oil, er der duftstoffer som fx limonen, linalool og eukalyptol, der alle menes at være årsag til reaktioner fra huden på tea tree oil. Vores råd? Hvorfor løbe risikoen eller lege gætteleg med fortynding, når andre håndkøbsprodukter (og mange receptpligtige) til hud med tendens til akne med større sikkerhed vil have en effekt? Hvordan bruger man tea tree oil mod bumser? Hvad nu, hvis du stadig gerne vil prøve tea tree oil til hud med tendens til akne? Vi forstår, at det er svært, og især hvis hudplejeprodukter til udbrud og hud med tendens til akne ikke har virket, som du håbede på. Hvis du beslutter dig for at prøve tea tree oil, skal du gå forsigtigt frem og stoppe med at bruge det, hvis du ser tegn på irritation. Sådan gør du.Vask ansigtet med et blidt renseprodukt til uren hud. Påfør en leave-on eksfoliering med salicylsyre. Kom et par dråber tea tree oil på en fugtig vatpind, og dup den direkte på udbruddene. Alternativt kan du blande 5-6 dråber tea tree oil i en let fugtighedscreme og påføre det i hele ansigtet. Som det gælder for alle rutiner, beskyt huden hver morgen med en bredspektret solbeskyttelse med SPF 30 eller højere. For at opsummere kan duften fra tea tree oil være overvældende, når den bruges i 100% koncentration, og dens flygtige indholdsstoffer som linalool, limonen og eucalyptol kan irritere huden. Risikoen for irritation øges, når olien oxiderer (oxidation gør de flygtige indholdsstoffer endnu mere potente). Hvis du vælger at bruge tea tree oil, skal du være forsigtig og sørge for korrekt opbevaring, der forhindrer udsættelse for luft og lys (dvs. emballage som f.eks. en ikke-gennemsigtig pumpeflaske). Læs mere om hud med tendens til akne og udbrud
Referencer til denne information: Dermatologic Therapy, maj 2015, side 404 International Journal of Dermatology, juli 2013, side 784–790 Journal of Food and Drug Analysis, juni 2013, side 169–176 Chemical Research in Toxicology, marts 2012, side 713–721 Australasian Journal of Dermatology, maj 2007, side 83-87