Glutathion til huden

Glutathione

Når vi forsker i hudpleje, er vi primært optaget af to ting:: opdagelsen af nye ingredienser, som er gavnlige for hudens sundhed samt ny viden om eksisterende ingredienser og den rolle de spiller i forhold til at bevare en ungdommelig hud.

Her fortæller vi om en eksisterende ingrediens. Selvom glutathion i hudpleje ikke tidligere har været en af vores yndlinge, viser forskningen ganske lovende resultater, når det gælder forbedring af hudtone og misfarvninger.

Og selv om du måske allerede har hørt om en glutathioncreme til huden, har du stadig meget at lære. Lad os undersøge , hvad denne ingrediens præcist er, hvilke fordele den har for huden, og hvor længe man skal vente, før man ser resultater.

Hvad er glutathion?

Glutathion er en antioxidant, der forekommer naturligt i huden. Her hjælper den med at beskytte mod synlige tegn på miljømæssige skader. Man mener, at det gradvise fald i hudens indhold af glutathion er en faktor, der bidrager til ydre tegn på aldring.

Glutathion er, ud over at være en antioxidant, også et peptid, der består af tre aminosyrer: cystin, glutaminsyre og glycin.

Glutathione

Hvad gør glutathion for huden?

De tre ovennævnte aminosyrer i glutathion hjælper denne ingrediens med at bekæmpe misfarvninger. Aminosyrerne arbejder sammen og hjælper med at genopbygge hudens overflade og give trist hud ny glød.

Hvordan præcist? Forskningen tyder på, at glutathion kan forstyrre funktionen af det enzym i hudens overfladelag, der udløser hyperpigmentering.

Er glutathion sundt for huden?

Svaret er helt klart ja. Da ingrediensen er en naturlig bestanddel af huden, tolererer huden den topiske påføring. Undersøgelser har også vist, at oralt tilskud hjælper med at bekæmpe ujævn hudtone. Den eneste udfordring med glutathion er, når den anvendes intravenøst. Selvom det anses for at ske sjældent, har nogle personer indberettet allergiske reaktioner.

Fordelene ved glutathion

Fordelene ved glutathion skyldes ingrediensens effektive antioxidant-aktivitet:

  • Evnen til at bekæmpe oxidativ stress over tid
  • Hjælper med at gendanne hudens barriere
  • Hjælper med at forbedre udseendet af misfarvninger
  • Fremmer dannelsen af en jævn hudtone
  • Forskning har vist, at når det påføres direkte på mørke pletter, forbedrer glutathion udseendet af områder, der har været udsat for sol.

Hvor lang tid tager det, før man ser resultater?

En undersøgelse viste, at en glutathioncreme med en koncentration på 2% forbedrede melaninindekset (et mål for melanin i huden) på mørke pletter, når den blev brugt to gange dagligt i 10 uger. Som med de fleste ingredienser, der hjælper med at mindske misfarvninger, er tålmodighed nøglen til succes! Det har taget mange år at opbygge de solskader, der forårsagede misfarvningerne, så det tager også tid at mindske deres fremtoning.

Selvfølgelig er ingen rutine til forbedring af huden komplet uden en daglig påføring (og genpåføring) af en solcreme med faktor 30 eller højere. Solbeskyttelse vedligeholder de resultater, du arbejder på at opnå.

Kan glutathion afhjælpe mørke pletter?

Glutathion i huden kan hjælpe med at gendanne hudens naturlige ungdommelige glød. Da et fald i den naturlige mængde af glutathion i kroppen kan føre til tegn på aldring, vil brug af glutathion for at give huden glød, hjælpe dig med at opnå et mere ensartet look med nyt liv.

Glutathion spiller ikke kun en rolle ved dannelsen af melanin i huden. Det kan også forstyrre funktionen af det enzym, der forårsager overproduktion af melanin. Grundet disse egenskaber udtaler hudlæge Dr. Corey L. Hartman, at glutathion "kan påvirke pheomelanin-vejen, hvilket giver en mere jævn hudtone og reducerer dannelsen af frie radikaler, der udvikler sig efter intens eksponering for UV-lys og miljøforurening."

Hvad kan bedst kombineres med glutathion?

Hos Paula’s Choice gør vi det enkelt for dig at kombinere dine hudplejeformuleringer.

  • 1. Der er ingen beviser for, at denne effektive hudplejeingrediens skulle modvirke eller hæmme effekten fra andre "livgivende" ingredienser (tænk her på vitamin C, lakrids, arbutin eller azelainsyre).
  • 2. Glutathion har faktisk vist sig at kunne hjælpe med at stabilisere og forbedre effekten fra andre antioxidanter som fx vitamin C, selv i lave koncentrationer.

"Topiske hudplejeprodukter indeholdende glutathion er den bedste måde at påføre ingrediensen direkte på det ønskede område", siger Dr. Hartman.

Find et velformuleret glutathion-serum, der passer til din hudtype, og indarbejd det som endnu et trin i din rutine. Her er vores favoritter med glutathion fra Paula's Choice: RESIST Anti-Aging Antioxidant Serum og 25% Vitamin C Glutathione Clinical Serum.

Hvad er bivirkningerne ved glutathion?

Adskillige undersøgelser har vist, at glutathion er sikkert at anvende til daglig topisk brug, så der er ingen grund til bekymring vedrørende glutathions bivirkninger. Da det er en af hudens naturlige bestanddele, tolereres det godt af alle hudtyper, inklusive personer med sensitiv hud og hud med tendens til akne.

Kan jeg anvende glutathion hver dag?

Det kan du helt sikkert. Den bedste måde at opnå resultater på er faktisk ved at bruge en behandling med glutathion to gange dagligt. Selvom du ikke vil kunne se forbedringer fra den ene dag til den anden, vil du, hvis du påfører konsekvent over længere tid, kunne se effekterne fra glutathion – mindre trist hud, mindskning af misfarvninger og gendannelse af din huds ungdommelige glød.

Referencer til denne information:

1.International Journal of Dermatology, august 2021, side 1013-1018
2. Bioscience Reports, maj 2021, ePublikation
3. Journal of Cosmetic Dermatology, juni 2019, side 728-737
4. Pigment International, juni 2017, side 3-6
5. Journal of Pakistan Association of Dermatologists, juli-september 2016, ePublikation
6. Clinical, Cosmetic and Investigational Dermatology, oktober 2014, side 267

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.