Er solcremer sikre?

UV-filter

Ja, solcremer er sikre for alle. Faktisk redder de liv og forebygger en lang række hudproblemer, når de påføres, som de skal (hvilket er beskrevet på etiketten på hver eneste solcreme). Folk har brugt solcreme i årtier, og omfattende forskning fra hele verden har vist, at det også forholder sig sådan (1).

Mens studierne af solcremens sikkerhed er i gang, og der stadig er nogle huller i videnskaben, er der fra de mange studier, vi har gennemgået, ingen beviser for, at nogen bør opgive solcreme og risikere de konsekvenser, det ville medføre for deres hud.

Forskning har klart vist, at den ultraviolette (UVA- og UVB-) stråling, som solen udsender, er det mest udbredte kræftfremkaldende stof på vores jord. Det påvirker ikke bare vores hud, men også øjnene og de indre organer (2). At undgå solcreme og ikke være solsmart er ikke bare skadeligt for din hud – det er dårligt for næsten alle aspekter af dit helbred (3). På grund af disse skadelige virkninger, bør vi uden tvivl være langt mere bekymrede for solen end for solcremer.

Herunder besvarer vi generelle spørgsmål fra vores europæiske forbrugere om solcremer og UV-filtre. Vi håber, du synes, at denne forskningsbaserede information både er bekræftende og betryggende.

Hvordan testes solcremer fra USA?

Solcremer produceret i USA og solgt i hele EU og Storbritannien skal gennemgå strenge tests for at fastslå deres solfaktor (SPF). De er også underlagt en kritisk bølgelængdetest, som evaluerer den bredspektrede beskyttelse. Den kritiske bølgelængdetest anses for ekstremt pålidelig, fordi den bruger hele spektret af UV-stråling (UVA og UVB), som huden udsættes for i virkelige omgivelser (4).

Som det er nu, er SPF (altså solbeskyttelsesfaktoren) et udtryk for, hvor meget UVB-beskyttelse en solcreme giver - uanset type. Hvis en solcreme består den kritiske bølgelængdetest, kan den fuldt lovligt angive "bredspektret" på etiketten. For at bestå testen skal solcremens UVA-beskyttelse være mindst en tredjedel af dens UVB-beskyttelse. Dette resultat omtales også som UVA-PF (beskyttelsesfaktor). Alle Paula's Choice-produkter med solfaktor har bestået denne test og giver bredspektret beskyttelse.

Hver eneste solcreme fra Paula's Choice gennemgår test fra US Food & Drug Administration (FDA) og Colipa (The European Cosmetic and Perfumery Association). Alle ligger tydeligt inden for området, hvor de giver høj beskyttelse (solfaktor 30-49,9) eller meget høj beskyttelse (solfaktor 50 og mere).

Hvad er UV-stjerneklassificeringen, og hvorfor har Paula's Choice-solcremer ikke den?

Systemet til UV-stjerneklassificeringen er udviklet af en apotekerkæde fra Storbritannien. Hensigten er at give forbrugerne mere information om, hvor meget UVA-beskyttelse en solcreme giver ved hjælp af et klassificeringssystem, som består af stjerner. Stjerneklassificeringen går fra tre til fem stjerner, hvor de fem stjerner gives til solcremer, hvis UVA-beskyttelse er mindst 90% af dens UVB-beskyttelse.

Selvom det er velment, så kan dette system også være vildledende, eftersom det måler, hvor jævnt solcremen beskytter i UVA-området - og ikke siger noget om, hvor stærk (altså hvor effektiv) denne UVA-beskyttelse er over en periode. Med andre ord kan UVA-beskyttelsen opnå fem stjerner, selvom dens styrke er lavere end en solcreme uden denne vurdering (5).

Dette klassificeringssystem er ikke et krav for, at mærker kan sælge deres solcremer i Storbritannien. Her er det vigtigt at sige, at hvis lovgiverne inden for brug af solcremer i andre dele af verden mente, at dette klassificeringssystem var bedre end andre, så ville det være obligatorisk, og altså ikke valgfrit.

Hvilke UV-filtre er mest tilbøjelige til at give en allergisk reaktion?

UV-filtre tolereres generelt godt, selvom nogen kan være mere følsomme end andre. Blandt almindelige UV-filtre er oxybenzon (benzophenon-3) og octocrylen dem, der har størst sandsynlighed for at give en allergisk reaktion. (4, 6, 7).

Det er vigtigt at påpege, at det ikke fremgår klart af forskningen, om de reaktioner, som nogle mennesker oplever, stammer fra disse UV-filtre eller noget andet i solcreme-formuleringen, såsom duft, en kombination af ingredienser eller en krydsreaktion med andre hudplejeprodukter. Selv de aktive mineraler (titaniumdioxid og zinkoxid) er forbundet med en lille risiko for at udløse en allergisk reaktion på huden, selvom dette anses for meget mindre sandsynligt end for de syntetiske solfiltre (8). Se en liste over syntetiske og mineralske solcremer hos Paula's Choice.

Begge varianter af Tinosorb, et UV-filter som har været godkendt i Europa i mere end tyve år, er mere eller mindre tilfældigt blevet kædet sammen med allergiske reaktioner, men der er absolut for få indrapporteringer til, at man kan betegne dem som et dårligt valg for sensitiv hud (25).

Bliver UV-filtre absorberet af kroppen?

Studier i titaniumdioxid og zinkoxid i nanostørrelse har vist, at de ikke trænger igennem de øverste hudlag (9). Andre typer UV-filtre, såsom oxybenzon (benzophenon-3), octinoxat (ethylhexylmethoxycinnamat), octocrylen og octisalat (ethylhexylsalicylat) kan absorberes af kroppen, men mængden er så minimal, at den knap kan måles. Mængderne måles typisk i nanogram eller i en milliardtedel af et gram (billede, hvor en dråbe vand tilsættes en swimmingpool).

Studier, der forsøger at skræmme folk med solcremer, der absorberes af kroppen, baserer historisk set deres resultater på mængder, som ingen mennesker nogensinde ville anvende, og disse test udføres næsten altid på dyr. For eksempel ville en person skulle bruge en solcreme i årtier eller ligefrem århundreder for bare at komme i nærheden af at matche de mængder, der blev brugt i dyreforsøg (4, 10).

Nyere forskning, der undersøger optagelsen af udvalgte UV-filtre i kroppen, har vist, at dette kan forekomme. Det er dog vigtigt at vide, at tilstedeværelsen af små mængder UV-filtre i kroppen aldrig har vist sig at forårsage skade på mennesker. Forskning, der peger i denne retning, bruger suggestive formuleringer som "kan være", "kunne potentielt" eller "er forbundet med". Kort sagt, korrelation er ikke bevis for årsagssammenhæng (10).

Og ligesom med mange andre stoffer, der kommer ind i kroppen via huden eller blot ved, at vi trækker vejret, vil kroppen metabolisere dem og til sidst eliminere dem. Dyreforsøg, der viste tegn på, at UV-filtre blev ophobet i kroppen, blev enten udført med UV-filtre, der ikke længere var i brug eller havde resultater, der ikke viste nogen negative effekter (11, 12, 13).

Udløser solcremer skader fra frie radikaler i huden?

Studier har vist, at nogle UV-filtre, der bruges i solcremer, kan udløse skader fra frie radikaler på hudens overflade i dagslys. Denne skade anses dog for at være kortvarig og kan let afhjælpes ved at vælge en solcreme, der indeholder antioxidanter. Det, som er helt sikkert, er, at når huden udsættes for UV-stråling uden solcreme, udløser det en enorm mængde af frie radikaler, der påvirker hvert hudlag (14,15).

Brug af solcreme under graviditet

Læger, der behandler gravide, opfordrer typisk til brug af solcreme. Daglig påføring i ansigtet og på halsen kan hjælpe med at forhindre en graviditetsrelateret misfarvning i at forværres - også kendt som melasma (16). Man plejer at anbefale UV-filtrene af mineralerne titaniumdioxid og zinkoxid frem for andre på grund af deres fremragende sikkerhedsprofil og lave risiko for at udløse en overfølsomhedsreaktion (8).

Oxybenzon, også kendt som benzophenon-3, er det UV-filter, som gravide typisk er mest bekymrede for at bruge. Studier på mennesker og dyr har vist, at oxybenzon har en effekt på østrogenet. Effekten anses dog for at være svag, og nogle undersøgelser har slet ikke påvist denne effekt (24). Desuden metaboliseres og udskilles den lille mængde af dette stof, der er i stand til at komme ind i kroppen via topisk påføring, på samme måde som vandopløselige stoffer (17).

Forskning inden for gravide kvinder og brug af solcremer med 6% oxybenzon, har vist, at det kan trænge ind i huden og dermed komme ind i kroppen og moderkagen. Men selv om føtal eksponering for oxybenzon i solcreme er mulig, betyder det ikke, at der opstår nogen skade. Det har aldrig været påvist, at oxybenzon har forårsaget nogen form for fødselsdefekt.

Interessant nok har nogle studier vist, at oxybenzon i sig selv ikke er synderen. I stedet er en metabolit (4-hydroxy-benzophenon) af denne ingrediens problemet. Denne metabolit kommer fra benzophenon – et kemikalie, der bruges i lægemidler, genbrugspapir, blæk, møbler, maling, lak og endda som smagsstof i slik. Det betyder, at det er umuligt at undgå nogen form for eksponering for disse stoffer, men du kan bestemt vælge at undgå solcremer, der indeholder oxybenzon (18).

Vi forstår helt sikkert ønsket om at tage ekstra forholdsregler i løbet af denne tid, og forskning har vist, at de mineralske solcremeaktive stoffer titaniumdioxid og zinkoxid er fremragende alternativer – selv når de er i nanostørrelse (19).

Hvad med UV-filtre, der forstyrrer hormoner?

Sammen med oxybenzon har andre UV-filtre såsom homosalat, octinoxat (ethylhexylmethoxycinnamate) og octocrylen fået skyld for at være hormonforstyrrende. Effekten er primært blevet påvist via oral indtagelse af store mængder af disse ingredienser eller på isolerede celler. I de tilfælde, hvor en hormonforandring blev målt via topisk påføring, var forskellen en million gange mindre, end det, der blev målt ud fra normal hormonaktivitet i kroppen. Studier, der involverer mennesker, har vist, at almindelige UV-filtre ikke har en biologisk signifikant effekt på hormoner. (20, 26).

Er avobenzone ustabil?

Avobenzone får ofte skyld for at være ustabil i sollys. Selvom dette faktisk er sandt, når avobenzone undersøges alene, kender de kemikere, der formulerer solcremeingredienser, både til avobenzons fordele og ulemper. Derfor kan de formulere med dette UV-filter på måder, der forbedrer dets stabilitet i solcremer ved fx at bruge antioxidanter og UV-filtre som octocrylen. En nyere formuleringsstrategi er indkapslingsteknologi, der også fungerer ved at holde UV-filteret der, hvor det er mest nødvendigt, nemlig på huden (21, 22).