Eksfoliering til tør hud: Hvis du har tør eller meget tør hud, kan mange eksfolieringer være et no-go og gøre huden mere tør og irriteret end før. Dog har forskning vist, at daglig eksfoliering er helt afgørende for at fjerne døde hudceller og få blød, glat og strålende hud frem i lyset. Især er AHA-eksfolieringer meget gavnlige for tør hud - hemmeligheden er at vælge den rigtige tekstur og koncentration. Læs mere om, hvordan AHA fungerer og find den bedste AHA til din tørre hud. Hvilken eksfoliering er bedst til tør hud? Hos Paula's Choice har vi to typer leave-on eksfolieringer: BHA (Beta Hydroxy Acid / Salicylsyre) og AHA (Alpha Hydroxy Acid / Glykolsyre/Mælkesyre). BHA er ideelt til fedtet hud og hud med tendens til urenheder, idet det eksfolierer inden i porerne og hjælper med at forebygge udbrud. AHA er godt til solskadet hud og normal til tør hud, fordi det eksfolierer hudens overflade og samtidig hjælper med at holde på fugten. Genopbyg tekstur og hudtone med denne unikke kombination af mandel- og mælkesyre , der blidt virker på hudens overflade, hvor den forbedrer glød, fine linjer og hudens barriere. Vi har også en rinse-off AHA eksfolierende peeling til lejlighedsvis brug, som er mere kraftig og som kan eksfoliere på flere niveauer med en højere koncentration af syrer, der gør deres arbejde hurtigere – ofte inden for få minutter. Hvad er AHA? AHA står for Alpha Hydroxy Acid (syre), men lad ikke ordet "syre" narre dig. AHA'er er meget mildere end traditionelle scrubs og rensebørster. Der findes flere forskellige former for AHA'er, men de to mest populære og veldokumenterede varianter er glykolsyre og mælkesyre. Produkter, som indeholder glykolsyre eller mælkesyre, er mest effektive i koncentrationer på mellem 5% og 10%. Bliv klogere på de forskellige former for alpha hydroxy acids (syrer), som passer til tør hud: Glykolsyre Gylkolsyre findes naturligt i sukkerrør og har den bedste track record af alle Alpha Hydroxy Acids (AHA-syrer). Det er den mest undersøgte AHA , og studier viser, at glykolsyre sammen med mælkesyre giver de mest imponerende resultater for alle aldre og hudtyper. Glykolsyre er specielt grundet en lille molekylestørrelse, som gør den i stand til at trænge igennem de øverste hudlag og frembringe en hud, som ser sundere ud. Dem der bruger glykolsyre til tør hud, kan glæde sig over, at den har evnen til at fugte huden og lære den at holde på dens naturlige fugt. Når det anvendes i koncentrationer på 5% og derover, kan glykolsyre også forbedre fasthed og spændstighed samtidig med, at det kan mindske andre tegn på solskader. En række af Paula's Choices eksfolieringer indeholder glykolsyre. Mælkesyre Mælkesyre kan udledes fra mælk og fungerer mere eller mindre som glykolsyre. Men det virker langsommere, fordi dets molekylestørrelse er lidt større, hvilket reducerer dets evne til at trænge ind i hudens øverste lag. Mælkesyre i en koncentration på 2% fugter huden, fra 5% og opefter begynder den at virke som en eksfoliering - en koncentration på 5% til 10% ville være bedst for et hudplejeprodukt med eksfoliering som sit hovedmål. Æblesyre Denne AHA findes naturligt i æbler. Æblesyrens molekylestørrelse er større end glykol- og mælkesyrens, men den er stadig i stand til at eksfoliere huden og drage fordel af antioxidanternes egenskaber. Æblesyre i en koncentration på 1% til 2% tilsættes nogle gange til AHA-eksfolieringer, der indeholder glykolsyre og mælkesyre, hvilket muliggør eksfoliering i forskellige lag af huden. VinsyreVinsyre findes i druer (og dermed i rødvin). Dens molekylestørrelse er lidt større end æblesyre og dobbelt så stor som glykolsyre. Vinsyre kan fungere som en eksfoliering, når den bruges i samme koncentrationer som glykolsyre eller mælkesyre og kan muliggøre eksfoliering i forskellige hudlag. Men vinsyre bruges mest til at hjælpe andre eksfolieringsmidler med at holde sig inden for det rigtige pH-område. Det er vigtigt for at optimere eksfolieringens effektivitet. RESIST Anti-Aging Advanced Smoothing Behandling 10% AHA består af en kombination af de fire ovennævnte alfahydroxysyrer, hvilket gør det muligt for denne behandling at eksfoliere forskellige hudlag.Citronsyre Citronsyre findes i en række forskellige citrusfrugter. I koncentrationer på 10% og derover kan den fungere som en eksfoliering, men den anses for at være mere irriterende, da den har en lav pH-værdi på 2,2. I mange hudplejeprodukter finder du citronsyrer brugt i små mængder som antioxidant. De bruges også til at justere pH-niveauet, så formuleringerne holder sig på et pH-niveau, der er effektivt og skånsomt for huden. Nogle AHA-produkter hævder, at de indeholder citronsyrer, der fungerer som naturlige eksfolieringer. Det er alt sammen meget godt, men der er ingen forskning, der beviser, at denne slags ekstrakter er i stand til at eksfoliere huden. Mandelsyre Denne AHA bruges ikke så ofte som de andre AHA'er, fordi der er mindre forskning, der beviser dens effektivitet. Men mandelsyre skal ikke undervurderes. Som den AHA med den største molekylestørrelse trænger den langsommere ind i huden - godt nyt for alle med sensitiv hud. Forskning har vist, at mandelsyre kan stimulere huden til at producere mere olie, hvilket ikke er ideelt for dig med fedtet/kombineret hud, men det kan til gengæld være en fordel for dig med tør hud. Forskning i brug af mandelsyre som peeling involverede koncentrationer på 20% til 40%. Men koncentrationerne til almindelig hudpleje svæver stadig hen i det uvisse. Paula's Choice AHA Eksfolieringer, som er velegnede til tør hud Hvis du leder efter en eksfoliering til tør hud, tilbyder Paula's Choice et udvalg af fem AHA-eksfolieringer, der primært adskiller sig i konsistens (væske, gel eller lotion) og koncentration (mellem 5% og 10%). Hvilken en du vælger, afhænger af din hudtype og personlige præferencer, men det er fint at bruge mere end én. Skin Perfecting 8% AHA Lotion Eksfoliering Denne cremede, fugtgivende lotion indeholder 8% AHA for en effektiv eksfoliering, mens beroligende planteolier fugter og nærer huden. Dette produkt er især velegnet til meget tør hud. Skin Perfecting 8% AHA Gel Eksfoliering Vores originale AHA-eksfoliering passer til alle hudtyper. Denne letvægtsgel absorberes hurtigt og er ideel at kombinere med andre produkter i din hudplejerutine. RESIST Anti-Aging 5% AHA Eksfoliering Denne eksfolierende lotion er en del af vores RESIST anti-agingserie og indeholder 5% AHA og en række avancerede antioxidanter, peptider, ceramider og andre genopbyggende ingredienser, der får huden til at se yngre ud. Denne eksfoliering er ideel, hvis du har rynker, ujævn hudtone og mangler fasthed. RESIST Anti-Aging 10% AHA Eksfoliering Avanceret Behandling Denne avancerede behandling indeholder en blanding af fire forskellige AHA'er med hver deres effektive egenskaber samt 0,5% BHA for lindring af huden. Du kan bruge denne eksfoliering så ofte, som du har brug for at forbedre trist hud, tegn på aldring og brune mærker. Flasken leveres med en pipette til præcis dosering, hvilket betyder, at lidt rækker ganske langt. Skin Revealing Body Lotion 10% AHA Begræns ikke brugen af en AHA-eksfoliering til kun at gælde ansigtet - din krop kan få glæde af de samme fordele. Vores 10% Body Lotion er en cremet lotion-eksfoliering, som blødgør tør, ru hud og hjælper med at bekæmpe keratosis pilaris. Nu hvor du ved, hvordan AHA'er fungerer, og du kender fordelene ved kemiske eksfolieringer til tør hud, hvorfor så ikke tilføje en til din rutine? Hvis du gerne vil vide mere om eksfolieringer, eller du er helt ny inden for området, kan vi anbefale dig at læse Alt hvad du behøver at vide om eksfolieringer og eksfoliering