Er naturlig og økologisk hudpleje bedre?

Mange tror, at naturlige økologiske ingredienser er bedre for huden, men sandheden er, at denne tro hverken bygger på fakta eller et videnskabeligt grundlag. Der er masser af naturlige økologiske ingredienser, som er dårlige for huden! Dr. Corey L. Hartman siger, “som skarntyde. Helt igennem naturlig og meget skidt!" Mange af dem gemmer sig i produkter, der hævder at være bedre eller mere sikre, fordi de er naturlige eller økologiske. Men når det så er sagt, så er mange naturlige ingredienser gavnlige for din hud, så tricket er at vide, hvilke varianter der er gode, og hvilke der kan skade huden.

Vi ved ikke med sikkerhed, om det skyldes en form for fornægtelse, eller fordi de simpelthen ikke kender forskningen, men mange kosmetikfirmaer sælger produkter med ingredienser, der ikke er helt naturlige (eller indeholder naturlige ingredienser), og de er et problem for huden. Omvendt betyder det ikke, at en ingrediens er dårlig for huden, bare fordi den er syntetisk. Der findes altså både gode og dårlige naturlige og syntetiske ingredienser.

Er naturlige og økologiske produkter bedre for min hud?

Det kan du læse mere om:

  • Er naturlig hudpleje virkelig bedre?
  • Hvad er ulemperne ved naturlige hudplejeprodukter?
  • Hvad er de bedste naturlige hudplejeingredienser?
  • Emballagen er vigtig!

Er naturlig hudpleje virkelig bedre?

Som nævnt er en lang række naturlige ingredienser gode for huden, men at de skulle være den "bedste" eller eneste mulighed, er ikke et godt råd at følge. Når Paula og hendes team skaber formuleringer til produkter til Paula’s Choice, så vælger de kun en naturlig ingrediens, hvis den har en historik, der beviser, at den er god for huden. Vi undgår at bruge de problematiske ingredienser, da de ikke gør noget som helst godt for din hud. Det er naturlig hudpleje, der er udviklet ordentligt, og som de bedste kosmetikfirmaer følger.

Vi er ikke de eneste, der bekymrer os om den misvisende vejledning om, at naturlig = bedre: Dr. Linda M. Katz, direktør for Food and Drug Administration's Office of Cosmetics and Colors har udtalt: "Forbrugerne bør ikke nødvendigvis antage, at en "økologisk” eller "naturlig” ingrediens eller et produkt giver større sikkerhed end en anden identisk kemisk version af den samme ingrediens. Faktisk kan ”naturlige” ingredienser være sværere at beskytte mod ... forurening og vækst end syntetiske versioner” (Kilde: New York Times, 1. november 2007). Dr. Hartman siger: "Desuden er disse begreber heller ikke nøje reguleret og har ikke faste definitioner. Så når de bruges i markedsføringen af hudplejeprodukter, er der ingen generelt vedtaget definition, som de skal opfylde. Begreberne er bare ord, der virker appelerende over for forbrugerne."

Joan Shaffer, talskvinde for USDA har udtalt, at "... folk bør ikke tolke, ikke engang USDA Organic’s segl eller et økologisk segl til godkendelse af kosmetik, som bevis på sundhedsmæssige fordele eller effektivitet. National Organic Program er et marketingprogram, ikke et sikkerhedsprogram. Chokoladekage kan være naturlig og/eller økologisk, men det har ingen betydning for, om den er god eller nærende at spise.” (Kilde: www.ams.usda.gov/nop/FactSheets/Backgrounder.html).

Hvad er ulemperne ved naturlige hudplejeprodukter?

Mange af de naturlige økologiske ingredienser, der bruges i hudplejeprodukter, kan forårsage sensitivitet over tid. Nogle af dem kan også være hårde for huden, have en slibende effekt eller udløse en allergisk reaktion. Det er noget skidt, så det er vigtigt, at du ved, hvad du skal undgå, så du kan pleje din hud bedst muligt.

Hudirriterende ingredienser af enhver art (naturlige eller syntetiske) kan være årsag til, at huden bryder sammen og svækkes. Vedvarende brug af irriterende ingredienser forstyrrer hudens evne til at forny sig og bevare sin naturlige form. Herudover mindskes evnen til at forsvare sig selv mod miljøskader. Dette gælder især duftingredienser, der ofte hører under den vildledende kategori af essentielle olier.

Alle dufte, syntetiske eller naturlige, skaber problemer for huden. Essentielle olier kan være dejlige for næsen, men et seriøst problem for din hud. Vi er ofte både chokerede og overraskede over, hvor mange naturprodukter der ikke er meget mere end en eau de cologne klædt ud som en fugtighedscreme, lotion, serum eller skintonic. Og det er i denne sammenhæng især bekymrende, at din hud er meget god til at skjule, at den faktisk er sensitiv. Hvis du bruger et produkt med problematiske ingredienser, men ikke ser tegn på forværring af din huds overflade, så betyder det ikke, at det ikke finder sted, du kan bare ikke se det.

Alle af de efterfølgende almindelige naturlige ingredienser kan være et problem for huden på den ene eller den anden måde. For eksempel kan mange citrusingredienser forstærke solens negative indvirkning på huden. En anden ting er, at mange af disse ingredienser har gavnlige egenskaber (såsom antioxidantiske forbindelser), men de har også negative egenskaber. Der findes masser af naturlige ingredienser, der tilfører din hud alle de positive ting og ingen af de negative. Det er de eneste ingredienser, der skal være i dine hudplejeprodukter!

Disse naturlige ingredienser bør aldrig være i dine hudplejeprodukter:

Alkohol / Allehånde / Arnica / Basilikum / Balsam / Bergamotte / Bomuldsfrøolie / Citron / Citronmelisse / Citrusjuice eller -olie / Cypres / Citrongræs / Egebark / Fennikel / Grannåle / Grapefrugt / Geraniumolie / Hestehov / Kanel / Kløverblomst / Korianderolie / Kvan / Kværnede nødder / Lavendelolie / Lime / Mandelekstrakt / Merian / Mynteolie / Nellike / Padderokke / Papaya / Pebermynte / Rose / Rosmarin / Salvie / Timian / Troldhassel / Vintergrønt / Ylang ylang

Hvad er de bedste naturlige hudplejeingredienser?

Siden listen over problematiske naturlige ingredienser er så lang, så spørger du måske dig selv om, hvilke naturlige ingredienser der så er de bedste for huden. Der er mange! Her er de bedste af slagsen, som kun har gode egenskaber og altså ingen af de dårlige:

Acaiolie / Algeekstrakter / Aloe vera / Aminosyrer / Arganolie / Bisabolol / Bjørnebær / B3-vitamin / Borageolie / Carnaubavoks / Ceramider / Chokolade / Druer / Engskum / E-vitamin / Glycerin / Gojibær / Granatæble / Grøn te / Gurkemeje / Havre / Hvid te / Honning / Hyaluronsyre / Hybenkerneolie / Jojobaolie / Kaffebærekstrakt / Kakaosmør / Kamille / Kaolin / Kokosolie / Koralekstrakt / Kæmpenatlysolie / Lakrids/ Lecithin / Ler / Majsolie / Marietidsel-ekstrakt / Matrum-urt-ekstrakt / Mineralglimmer (mica) / Morbær / Olivenolie / Pileurt / Risklidolie / Soja / Tang / Tidselolie / Tamanuolie / Omega-fedtsyrer / Palmeolie / Rapsolie / Sesamolie / Sheasmør / Solsikkeolie / Ubiquinon

Emballagen er vigtig!

Sidst men ikke mindst, så husk på, at emballagen er virkelig, virkelig vigtig, hvad angår naturlige ingredienser! Tænk på, hvor længe et salathoved holder i dit køleskab. Det giver dig en idé om, hvordan den forkerte emballagetype (fx krukker eller gennemsigtige flasker) får de naturlige ingredienser til at bryde sammen. Dette sker ved gentagen udsættelse for lys, luft og forurening og fra de gentagne gange produktet tages op med fingrene. Dr. Hartman siger, at "denne oxidering kan føre til ustabilitet, misfarvning og inaktivering af de aktive ingredienser i dine hudplejeprodukter". Sørg for at finde en uigennemsigtig emballage, som ikke er en krukke, for at minimere eksponeringen for disse elementer. Så får du mest udbytte af de naturlige, økologiske ingredienser, der virkelig kan hjælpe dig med at få (og beholde) den hud, du ønsker.

Referencer til denne information:

1. JAMA Dermatology, september 2019, ePublikation
2. Regulatory Toxicology and Pharmacology, oktober 16, udgave 80, side 226-32
3. Contact Dermatitis, september 2016 udgave 3, side 129-143; oktober 2013, udgave 4, side 196-230; og februar 2014, udgave 2, side 90-97
4. Acta-Demato Venerology, juni 2016, udgave 5, side 679-683
5. Annals of Emergency Medicine, april 2016, udgave 4, side 554-556
6. Cutis, oktober 2015, udgave 4, side 269-274
7. Photochemical & Photobiological Sciences, december 11, udgave 1, side 199-206
8. Food Chemistry and Toxicology, februar 2011, udgave 2, side 324-341

 
Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

Alle hudtyper
Alle hudtyper
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.