Dyreforsøg i kosmetikbranchen: Fakta

Dyreforsøg i forbindelse med udvikling af kosmetiske produkter er et emne, der skaber debat og ofte er fyldt med misinformation. Men lad os få en ting på det rene. Paula's Choice mener ikke, at dyreforsøg hører hjemme i kosmetikbranchen, og derfor har vi aldrig testet vores produkter på dyr. Vi står for cruelty-free hudpleje, og vi ønsker altid at bringe fakta og dele sandheden – også når den ikke er populær. På denne side finder du den seneste information om test af kosmetiske produkter på dyr i Europa. Ligesom du også finder yderligere oplysninger, hvis du gerne vil tage flere skridt inden for området.

null

Hvordan er situationen lige nu?

  • I 2004 forbød EU test af kosmetiske produkter på dyr.
  • I 2009 forbød de test af kosmetiske ingredienser på dyr.
  • II 2013 stoppede EU salget af kosmetiske produkter indeholdende ingredienser, der er testet på dyr.

Så test af kosmetik på dyr er forbudt, hvilket er godt, ikke sandt?

Der findes faktisk et smuthul, som tillader test af kosmetiske ingredienser på dyr i visse situationer under REACH – forordningen, som regulerer kemikalier, der underminerer den kosmetikforordning, som klart forbyder dyreforsøg. Desuden anmoder Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) nu om nye dyreforsøg til test af ingredienser, som er blevet anvendt sikkert i mange år - selv dem, der udelukkende er brugt i kosmetik, hvilket reelt omstøder EU's forbud mod dyreforsøg i kosmetikbranchen.

Sandheden er, at grundet udvikling inden for førende sikkerhedsvidenskab gennem de sidste 40 år burde dyreforsøg slet ikke være nødvendige for at bevise, at kosmetikprodukter, eller de ingredienserne der indgår i dem, er sikre.

ECHA

Hvad er cruelty-free produkter testet på?

Ud over at fjerne behovet for at teste på dyr, er metoder, som ikke anvender dyr, blevet udviklet til at være relevante for mennesker. Det betyder, at de giver os en sikker idé om, hvordan den menneskelige krop vil reagere på en bestemt ingrediens eller et bestemt produkt. Hudpleje kan faktisk være sikrere uden dyreforsøg. I årtider har man udviklet menneske-relevante alternativer til dyreforsøg. Disse cruelty-free alternativer omfatter avancerede forsøg med menneskelige celler og væv (også kendt som in vitro-metoder), avancerede computer-modelleringsteknikker (ofte kaldet in silico-modeller) og studier baseret på frivillige deltagere.

Hvad bliver der gjort for helt at stoppe dyreforsøg i kosmetikbranchen?

Over 100 dyrebeskyttelsesorganisationer har organiseret et europæisk borgerinitiativ (ECI), der opfordrer til at stoppe alle dyreforsøg i Europa. De er gået sammen med brands fra hele industrien for at opfordre EU-Kommissionen til at opretholde forbuddet. Dette initiativ opfordrer EU-Kommissionen til at:

  • Beskytte og styrke det nuværende forbud mod test af kosmetik på dyr for at forhindre dyreforsøg til ethvert formål til enhver tid.
  • Ændre EU’s kemikalieregulering for at sikre, at ingredienser er sikre at bruge uden behov for nye dyreforsøgskrav.
  • Støtte innovationen af alternative testmetoder for at verificere sikkerheden af kosmetiske produkter og ingredienser.

ECI er et vigtigt organ for forbrugerne for at kunne sige fra og hjælpe med at forhindre test af kosmetiske ingredienser på dyr.

Når ECI har indhentet en million underskrifter, vil det blive fremlagt for EU-Kommissionen.

Hvad kan jeg gøre for at stoppe dyreforsøg?

Hvis du er EU-borger, kan du underskrive ECI og blive klogere på, hvordan du er med til at afslutte dyreforsøg i Europa.

FÅ MERE AT VIDE OG SKRIV UNDER PÅ ECI

Når det handler om dyreforsøg i kosmetikbranchen, er der meget at tale om. Hvis du gerne vil fortsætte debatten om cruelty-free hudpleje, så kontakt venligst vores kundeservice med dine spørgsmål og kommentarer.