Cellulitis: Hvad virker, og hvad virker ikke?Mange kvinder har cellulitis i en eller anden grad. Mænd kan også få cellulitis, men det er sjældent. I følge statistikkerne – som er virkelig chokerende – får mere end 85% af alle kvinder på over 18 år cellulitis på lårene uanset herkomst, selvom det er mest almindeligt hos kaukasiske og asiatiske kvinder. For at gøre tingene værre for kvinder, udgøres cellulitis af lagret, svært omsætteligt fedt, der er indbyrdes afhængigt af østrogen. Vægt er ironisk nok ikke en del af problemet. Det hænger snarere sådan sammen, at enhver mængde af fedt (og vi har alle brug for noget fedt i kroppen) kan vise sig som cellulitis på kvinders lår. Myter om cellulitis afsløret Det er ikke helt nemt at skille fup og fakta angående cellulitis, men der er trods alt lidt godt nyt: Der findes muligheder, som kan hjælpe med at gøre en forskel. Den dårlige nyhed er, at selv de behandlinger, der har et vist potentiale for at virke (og vi siger potentiale med en sund portion skepsis) sjældent lever op til det, de stiller dig i udsigt. Men en forbedring er trods alt en forbedring i forhold til blot at spilde sine penge. Det er en god ide at begynde med at få afklaret nogle populære myter om cellulitis. - Myte: Mænd får ikke cellulitis Sandhed: Det er til en vis grad sandt. Fysiologisk er kvinder langt mere tilbøjelige til at samle fedt på lår og hofter, mens mænd tager på omkring maven. Derudover er kvinders bindevæv under huden mere elastisk og sårbart over for forandringer, hvilket skaber det perfekte grundlag for at udvikle cellulitis. Nogle mænd får cellulitis – men statistisk set ikke ligeså meget som kvinder. - Myte: Det hjælper at drikke vand Sandhed: Vi kan forsikre dig om, at hvis vand kunne ændre hudens struktur og reducere fedtmængden, så ville ingen have cellulitis eller for den sags skyld være overvægtige. At drikke vand er sandsynligvis gavnligt (selvom man ikke er enige om, hvor meget der er sundt kontra usundt). Men at drikke vand påvirker ikke fedtdepoterne noget sted på din krop, ej heller fordybningerne på dine lår. Argumenter for at drikke meget vand er generelt baseret på den antagelse, at da vores kroppe hovedsageligt består af vand (50-70% af kropsvægten, ca. 42 liter), og vores blod, muskler, hjerne og knogler ligeledes hovedsageligt består af vand (henholdsvis 85%, 80%, 75% og 25%) har vi derfor brug for mindst otte glas vand hver dag. Men antagelser er ikke videnskab, og dette er en non sequitur, der kan sammenlignes med at argumentere for, at da vores biler kører på benzin, skal de altid have en fuld tank for at køre effektivt. - Myte: Vandretention forårsager cellulitis Sandhed: Det er ironisk, at det at drikke for lidt vand betragtes som en mulig årsag til cellulitis, og at det modsatte – at drikke for meget vand – også skulle menes at være en faktor. Der er masser af spekulationer om, hvordan vandretention kan påvirke cellulitis, men der er ingen egentlig forskning, der understøtter denne opfattelse. Desuden indeholder fedtceller kun cirka 10% vand, så at hævde at fjernelse af overskydende vand ville gøre en forskel er næppe sandsynligt, i bedste fald vil et målbart resultat være forbigående. Det er sandt, at vandretention kan få dig til at se oppustet ud og give dig følelsen af, at du har taget på i vægt, men vandet i sig selv påvirker hverken fedt eller forekomsten af cellulitis. - Myte: Det hjælper at følge en særlig diæt Sandhed: En sund kost kan hjælpe dig med at føle dig bedre tilpas, men husk på, at vægt i sig selv ikke er en årsag til cellulitis. Slankekure ændrer ikke hudens struktur på dine lår, som får de forsænkede konturer til at træde frem. For nogle mennesker forværres cellulitis på grund af ophobning af ekstra fedt. I så tilfælde kan vægttab reducere cellulitisens samlede areal og dybde. - Myte: Cellulitis er forskellig fra resten af fedtet på kroppen Sandhed: Der findes teorier om, at cellulitis adskiller sig fra almindeligt kropsfedt. Få undersøgelser viser, hvordan cellulitis klumper sig anderledes sammen end andet fedt på kroppen. Men overordnet set mener de fleste forskere, at cellulitis ganske enkelt bare er fedt. Selv hvis cellulitis er forskelligt i forhold til, hvordan det klumper sig sammen, så forbliver det, du kan gøre ved fedt på din krop, det samme. - Myte: Motion hjælper Sandhed: Motion hjælper næsten alle systemer i den menneskelige krop, men det vil ikke nødvendigvis påvirke udseendet af cellulitis. Motion forbedrer ikke hudens struktur, og det kan ikke påvirke lokale fedtområder. Sagt med andre ord, så kan du ikke reducere fedtophobning i et specifikt område. - Myte: Afgiftning af kroppen reducerer forekomsten af cellulitis Sandhed: Afgiftning (detox) af kroppen har fået den betydning for helt almindelige mennesker, at man renser den for forurenende eller andre problematiske stoffer fra miljøet eller de fødevarer, vi spiser. Der er kun lidt forskning, der viser troværdige, effektive resultater med hensyn til, hvorvidt afgiftning af kroppen overhovedet er muligt i forhold til den måde, det i stor stil er blevet markedsført på. Men inden for videnskaben beskrives ”afgiftning” af kroppen som en proces, der reducerer cellulær skade primært ved hjælp af antioxidanter eller enzymer, som forhindrer visse unormale eller uønskede cellefunktioner i at opstå. Der er ingen tvivl om, at dette er nyttigt for kroppen. Hvorvidt det reducerer cellulitis eller ej er fuldstændig ukendt, da hudstruktur og fedtophobning ikke er forårsaget af toksiner. Desuden er der ingen undersøgelser, der viser, at toksiner af nogen art forhindrer fedt i at blive nedbrudt. Hvad vi ved om cellulitis Der er tre førende teorier om årsagen til dannelse af cellulitis: Kvinder har en unik hudstruktur på deres lår, som gør, at cellulitis let dannes. Bindevævslagene på låret er for svage eller tynde til at bevare et glat udseende – hvilket gør det muligt at se fedtkonturen igennem dem. Vaskulære forandringer og mulige inflammatoriske tilstande kan være årsagen. De fleste produkter mod cellulitis er lotions og cremer med en bred vifte af ingredienser, der enten lyder eksotiske eller laboratorie-syntetiserede. Ud over topiske produkter findes der apparater, såsom endermologi og mikrodermabrasion, medicinske behandlinger, såsom lasere og mesoterapi (en behandling, der involverer gentagne indsprøjtninger, som hævdes at nedbryde fedt). Lotions, cremer og ekstrakter i massevis Hvad angår hudplejeprodukter til kroppen, er mulighederne mange. Alligevel er der næsten ingen ensartethed formuleringerne imellem. Hvis man skal tro på alle påstandene, ser det ud til, at en lang række ikke-relaterede planteekstrakter kan tømme eller nedbryde fedt og/eller omstrukturere huden. Hvis man kigger på forskningen, viser de fleste artikler dog, at der kun er lidt håb for, at noget, som gnides på huden, kan ændre fedtdepoter eller radikalt forbedre forekomsten af cellulitis. Håbet om, at svaret skulle findes i planteverdenen er underligt. Der findes nemlig ikke en eneste undersøgelse, der viser, hvilken koncentration af en ingrediens der skal være i en eventuel formulering. Det samme gælder for, hvilke specifikke fysisk-kemiske egenskaber der kræves for hver enkelt aktiv ingrediens, der skal være til stede - eller hvorvidt disse ingredienser bevarer nogen af deres standardegenskaber mellem de enkelte batches. Mesoterapi mod cellulitis Mesoterapi er en behandling, der hævder at kunne opløse fedt ved hjælp af gentagne indsprøjtninger (og vi taler om mange, mange indsprøjtninger) med forskellige stoffer i hudens fedtlag. Mesoterapi opstod i Frankrig for 50 år siden, da en læge forsøgte af finde en kur mod døvhed. Derfra blev det kendt i USA, efter at sangerinden Roberta Flack optrådte på ABC’s 20/20 og hævdede, at mesoterapi havde hjulpet hende med at tabe 20 kg. Selvom hun også sagde, at hun gik på slankekur og motionerede, var det den del, der ikke omfattede kost og motion, som folk hæftede sig ved. Nogle af de stoffer, der sprøjtes ind, er homøopatiske, og nogle er farmaceutiske. Mærkeligt nok, er der ikke nødvendigvis nogen fast konsistens, og cocktailen af ingredienser kan variere fra læge til læge. Det er meget svært at evaluere denne behandling, da faktum er, at det, der sprøjtes ind, ikke er konstant. Derudover er det ikke alle læger, der afslører præcist, hvad de bruger. Det typisk mest anvendte stof i mesoterapi er fosfatidylcholin, men det kan også kombineres med deoxycholat. En håndfuld undersøgelser har vist, at dette med succes kan reducere fedt, når det sprøjtes ind i huden. En undersøgelse viser, at dette gør sig gældende for området under øjnene. Teoretisk set kan reduktionen af subkutant fedt være forårsaget af inflammatorisk-medieret celledød og resorption. Mesoterapi er dog ikke uden risiko. En undersøgelse har vist, ”at bivirkningerne kan omfatte forbrænding, erytem og hævelse på indsprøjtningsstedet. Ved opfølgning i en gennemsnitlig periode på 9 måneder rapporterede 50% af patienterne vedvarende fordele, 20% oplevede en vis forbedring og 30% [oplevede overhovedet ingen fordele].” Det blev også konkluderet, at ”Større undersøgelser, der evaluerer langsigtet sikkerhed og effektivitet af phosphatidylcholin til kosmetiske formål, er berettiget.” En anden undersøgelse siger: "Indtil yderligere undersøgelser er udført, skal patienter, der overvejer mesoterapi mod cellulitis, være opmærksomme på, at de stoffer, der i øjeblikket indsprøjtes til behandling af denne kosmetisk forstyrrende, men i medicinske øjne godartede tilstand, ikke er blevet grundigt evalueret, hvad angår sikkerhed eller effektivitet.” Endermologi mod cellulitis Hvis du søger på internettet, skulle man tro, at endermologi var intet mindre end en kur mod cellulitis. Læger, spasteder, skønhedssaloner, og næsten alle andre med penge til at købe en af disse maskiner, vil have dig til at tro på deres fuldstændigt overdrevne påstande om resultater. Dette kraftige, håndholdte massageværktøj blev udviklet i Frankrig i 1980’erne og godkendt at American Food and Drug Association (FDA) i 1998. Det består af to motoriserede ruller med en sugeanordning, der føres hen over huden, lidt som en blanding mellem en gammeldags tøjvrider og en støvsuger. Ifølge lovgivningen har dem, der reklamerer for endermologibehandling, kun lov til at sige, at der er en "midlertidig forbedring af forekomsten af cellulitis”, trods de mange påstande. Men af en eller anden årsag ser man aldrig rigtig ordet "midlertidig" i de annoncer eller på de websteder, der reklamerer for denne behandling. Det er dyrt og tidskrævende at finde ud af, om det virker. Der anbefales alt fra 10-20 behandlinger plus en til to behandlinger per måned for at vedligeholde resultatet. Der er ingen fast pris, da priserne varierer afhængigt af, hvor du henvender dig. I et forsøg på at fremstille endermologi som en seriøs effektiv behandling mod cellulitis, blev klinikker, baseret i både Storbritannien og USA, ofte præsenteret som værende godkendte af FDA som et Klasse I-medicinsk udstyr og derfor godkendt af FDA til det tilsigtede formål. Mens endermologimaskiner faktisk er Klasse I medicinsk udstyr, har dette ingen betydning med hensyn til effektiviteten. Klasse I-status er en betegnelse, der angiver, at der er ”minimalt potentiale for skade på brugeren.” Intet andet aspekt af maskinen er godkendt eller sanktioneret af FDA. Ifølge FDA er ”Klasse I-medicinsk udstyr underlagt den mindste lovgivningsmæssige kontrol …Udenlandske virksomheder … er ikke [engang] forpligtet til at registrere deres produkt hos FDA…. Eksempler på Klasse I-enheder omfatter elastiske bandager, gummihandsker og håndholdte kirurgiske instrumenter.” FDA tilskriver ikke endermologimaskiner nogen effektivitetsværdi. Hvorvidt disse apparater er skadelige eller ej, afhænger af hvordan de betjenes, hvilket vil sige, hvor aggressivt de bruges. På trods af FDA's manglende anerkendelse (og nogle advarselsbreve, der formaner dem, der fremsætter falske påstande), vil du ofte se lister over "undersøgelser", der hævder at kunne bevise endermologiteknikkens effektivitet. Dog blev ingen af disse ”undersøgelser” hverken offentliggjort eller fagfællebedømt. De blev snarere brugt som foredrag over hele verden på forskellige medicinske konferencer. Sådanne præsentationer er ikke undersøgelser, da den fremlagte information ofte er ensidig. Det, som du kan være sikker på ikke at se på listen, er de offentliggjorte undersøgelser, der indikerer, at endermologi ikke virker. Uanset modstridende beviser er endermologi og lignende maskiner, såsom ESC's Silhouette SilkLight Subdermal Tissue Massage System, kommet for at blive. Det er en nem procedure at tilbyde kunderne, og for det meste ser den ud til at gøre folk glade. Hvorvidt dette er psykologisk eller ej, ser ikke ud til at have nogen betydning. I det lange løb er der kun få komplikationer, og der er langt imellem dem, så den eneste reelle ulempe er, at du muligvis spilder dine penge. Ikke-ablative lasere og lyssystemer mod cellulitis Lasere kan meget vel være den næste generation inden for terapier mod cellulitis. Men der skal meget mere forskning til, før denne behandling i udvikling kan bevises som værende effektiv og pengene værd. Lige siden FDA godkendte TriActive Laserdermology (Cynosure Inc, Chelmsford, MA) som et Klasse II-medicinsk udstyr, der "midlertidigt reducerer forekomsten af cellulitis", har mange virksomheder ønsket at deltage i processen. TriActive kombinerer en diodelaser (ved en bølgelængde på 810 nanometer) med lokaliseret køling, sugning og mekanisk massage (en slags krydsning af en laser- og en endermologimaskine). Behandlingsprotokollen varierer, men generelt er processen tre gange om ugen i to uger og derefter hver anden uge i fem uger. En Klasse II-status for medicinsk udstyr indikerer, at denne laser kan sælges og bruges uden lægeligt opsyn, hvilket betyder, at et voksende antal skønhedssaloner og spasteder reklamerer for dens succes og ændrer FDA-klassificeringen af "midlertidigt reducerer" til en mere lokkende "reducerer" cellulitis. Et andet apparat, der er godkendt af FDA, er VelaSmooth-systemet (Syneron Inc, Richmond Hill, Ontario, Canada). Det kombinerer nært infrarødt lys ved en bølgelængde på 700 nanometer, kontinuerlig bølgeradiofrekvens og mekanisk sugning. Der skal behandles to gange om ugen, og der anbefales i alt otte til ti behandlinger. En af de få undersøgelser, der beviste denne maskines effektivitet, omfattede 20 kvinder. Atten ud af de tyve kvinder mente, at de så forbedringer. Alligevel viste de faktiske målinger kun en reduktion på 0,76 cm af lårets omkreds. Dette er næppe et resultat, der vælter nogen bagover, og blot gør det klart, at større undersøgelser er nødvendige. Især før du beslutter dig for at bruge en masse penge på en af disse slags maskiner, så du opnår, hvad du ønsker: Nemlig smallere lår og ikke en smallere tegnebog. Elektriske muskelstimulatorer (EMS) og iontoforese-enheder mod cellulitis Ifølge quackwatch.com, ”Muskelstimulatorer er et legitimt medicinsk apparat, der er godkendt til visse problemer. Blandt andet til at berolige muskelspasmer, øge blodcirkulationen, forhindre blodpropper og rehabilitere en muskelfunktion efter et slagtilfælde. Men mange spasteder med helse og skønhedssaloner påstår, at muskelstimulatorer kan fjerne rynker, udføre ansigtsløftninger, reducere bryststørrelsen, gøre ølmaven mindre samt fjerne cellulitis. Iontoforese er receptpligtige apparater, der bruger jævnstrøm til at indføre ioner af opløselige salte (dvs. medicin) i kropsvævet til terapeutiske eller diagnostiske formål. FDA anser reklame af muskelstimulatorer eller iontoforeseanordninger til enhver form for kropsformning eller konturændring for at være svigagtig.” Kropsindpakning mod cellulitis Mange skønhedssaloner og spasteder tilbyder en formindskelse af cellulitis/vægttab, hvor kroppen er tæt pakket ind eller klædt i specielle beklædningsgenstande – enten med eller uden en specialcreme eller lotion, som er smurt på først. Prisen for disse behandlinger, der lover at skrælle flere centimeter af silhouetten, varierer fra salon til salon, og afhænger af, om kunderne accepterer den høje pris. Videnskabeligt klingende information får denne proces til at virke legitim. Men alt hvad den gør i det lange løb er midlertidigt at komprimere din hud (du kunne sikkert selv gøre det ved hjælp af plastfolie), som så vil vende tilbage til sin oprindelige form igen. Hvor lang tid det tager, afhænger af din huds reaktion. Der leveres ofte imponerende resultater, efter at man har målt flere dele af kroppen og lagt de små trinvise ændringer sammen. Lagt sammen ender de nemlig med at lyde langt mere imponerende, end de i virkeligheden er. Infomercials (tv-shop), websteder og visse marketingvirksomheder sælger hjemmesystemer, der hævder at fjerne toksiner og presse vandfyldt fedtvæv tørt. Du kan ikke presse toksiner ud af en celle. Selvom du måske er i stand til at presse vand ud af en celle, vil det samme tryk samtidig skade andre celler, hvilket ikke er godt for din hud. Derudover vil vandindholdet ret hurtigt vende tilbage til det niveau, der er naturligt for kroppen på grund af homøostase. Alt i alt er der ingen som helst forskning, der viser, at kropsindpakning gør noget positivt, og at man slipper af med fedt eller cellulitis. Hudplastre mod cellulitis Ifølge Federal Trade Commission (FTC) har den ”…fortsat sit angreb på falske påstande om vægttab ved at sagsøge en producent af kostplaster samt en forhandler, der markedsførte plasteret direkte til spansktalende forbrugere. I to separate føderale retssager anklagede FTC plasterproducenten, Transdermal Products International Marketing Corporation, og forhandleren, SG Institute of Health & Education, Inc., for fejlagtigt at hævde, at hudplasteret gav et betydeligt vægttab. FTC-klagerne anfægtede i begge tilfælde også falske påstande om, at plastret eller dets hovedingrediens, havtang, er blevet godkendt af Food and Drug Administration (FDA). FTC hævdede endvidere, at Transdermal Products forsynede detailhandlere med vildledende markedsføringsmateriale, der kunne bruges til at misinformere forbrugere.” De tiltalte i begge sager har angiveligt brugt en eller flere af de syv falske påstande om vægttab, der er en del af FTC's 'Red Flag'-uddannelseskampagne, der blev annonceret i december 2003.” I Amerika giver den igangværende Red Flag-kampagne vejledning til at hjælpe medier og andre med at spotte falske påstande i vægttabsannoncer. Ifølge FTC er en af de mest almindelige falske påstande om vægttab, diætplastre, topiske cremer og geler, kropsindpakninger og andre produkter, der bæres på kroppen eller gnides ind i huden, at de kan give et betydeligt vægttab. Fedtsugning mod cellulitis Fedtsugning er blevet brugt til at omforme og reducere forekomsten af ophobede fedtlag og cellulitis. Men den primære funktion for denne procedure er at fjerne fedt i lokaliserede områder, og altså ikke selve cellulitisen. I tilfælde, hvor fedtsugning involverer fjernelse af store mængder lagret fedt, kan det nogle gange forværre forekomsten af cellulitis. Dette skyldes, at huden er slækket og mangler støtte, hvilket gør, at alt resterende fedt (og der vil altid være noget tilbage) vil kunne ses igennem huden. Læs mere om hudpleje til kroppen. Kilder: Cosmetics & Toiletries magazine, oktober 2004, side 49; Dermatologic Surgery, juli 2005, side 866-872; Journal of Cosmetic Laser Therapy, december 2004, side 181-185; Journal of Applied Physiology, april 2002, side 1611–1618; and Skin Research and Technology, 2. maj, 2002, side 118-124; Journal of Cosmetic Science, november 2005, side 379-393; Journal of Cosmetic Science, March-April 2005, side 105-120; Clinical Dermatology, juli-august 2004, side 303-309;http://www.quackwatch.org/01QuackeryRelatedTopics/cellulite.html; British Journal of Plastic Surgery, april 2004, side 222-227; Journal of Endotoxin Research, april 2005, side 69-84 and Journal of Biochemistry; Journal of Cosmetic Laser Therapy, december 2005, side 147-154; Morbidity and Mortality Weekly Report, november 2005, side 1127-1130; http://www.accessdata.fda.gov/cdrh_docs/pdf3/k030876.pdf; Securities and Exchange Commission Information, http://www.secinfo.com/dsvRx.z4y6.htm; Journal of Cosmetic and Laser Therapy, juni 2005, side 81-85.