Hudpleje til rynker og hud med tendens til akne

Bekæmp uren hud og rynker samtidigt: Det er faktisk muligt!

Udbrud er ikke udelukkende et problem, der hører til teenageårene. Der er mange, som kæmper med udbrud samtidig med, at de bemærker tegn på aldring som f.eks. rynker og ujævn hudtone. Selvom disse to udfordringer med huden er vidt forskellige, kan de behandles samtidigt, uden du behøver at prioritere den ene frem for den anden. Den rette kombination af produkter giver dig mulighed for at tage (blidt) hånd om begge dele og opnå et strålende resultat!

Hvordan behandler du uren hud og rynker samtidigt?

Du kan bekæmpe udbrud og tegn på aldring samtidigt ved at vælge de rette hudplejeprodukter. Det skal være effektive produkter, der mindsker udbrud uden at dehydrere eller irritere huden. Anti-rynkeprodukterne skal have en tekstur, der ikke tilstopper porerne og forværrer hud med tendens til akne. Det bedste fra begge verdener i én hudplejerutine, der er nem at anvende.


Paula’s Choices RESIST Anti-Aging hudplejeserie til normal til kombineret/fedtet hud har præcis de produkter, din hud skal bruge for at kunne tage hånd om både rynker og udbrud. Her er præcis, hvad du skal gøre for at få en sund hud med glød.

1. trin: RESIST Renseprodukt til normal til fedtet hud

Når du starter med hudplejerutinen til hud med tendens til akne, der samtidig udviser tegn på aldring, skal du vaske dit ansigt to gange dagligt med dette lindrende og utroligt effektive renseprodukt. Det renser grundigt, men irriterer eller udtørrer ikke huden. Hvis du bruger meget makeup, kan du anvende renseproduktet om aftenen med en blød vaskeklud, så du får fjernet alle makeup-rester.


Anvend aldrig renseprodukter eller sæbe i fast form, da det udtørrer huden og blot forværrer dine udbrud. ’Medicinske’ renseprodukter er ikke den bedste løsning, da de aktive ingredienser simpelthen bliver vasket væk. Undgå også meget cremede renseprodukter, da de kan blokere porerne og forårsage flere udbrud.

2. trin: RESIST Skintonic til normal og kombineret/fedtet hud

Brug en nærende skintonic efter rensningen, så huden genopbygges og begynder at bekæmpe rynker og udbrud ved hjælp af genskabende og helende ingredienser.

Undgå alle skintonics, der indeholder hudirriterende og skadelige ingredienser som f.eks. alkohol, troldnød, parfume (syntetisk eller naturlig) og andre hudirriterende ingredienser såsom mentol eller eukalyptus. De vil skade hudens evne til at hele, hvilket blot forværrer hud med tendens til akne og får rynker til at fremtræde mere tydeligt.

3. trin: RESIST 2% BHA Eksfoliering

Den mest effektive måde at bekæmpe både udbrud og rynker på er at anvende en skånsom, leave-on-eksfoliering, der indeholder BHA (også kaldet salicylsyre). BHA eksfolierer hudens overflade og trænger ind i porerne, hvor tilstopninger (såsom hudorme) dannes, uden at skabe hudirritation. Det reducerer rødme forårsaget af inflammation og hjælper med at stimulere produktion af kollagen, der giver en fastere og mere ungdommelig hud. Oftest vil du se resultaterne efter få dages brug. Anvend eksfolieringen mindst én gang dagligt efter anvendelse af dit renseprodukt og skintonic.

Hvis du har genstridige urenheder, kan du også påføre et leave-on-produkt indeholdende benzoylperoxid på områder med udfordringer, når du har anvendt BHA-eksfolieringen. Det bekæmper de bakterier, der er årsag til inflammation og rødme. På grund af EU’s regler inden for kosmetik kan CLEAR-produkterne fra Paula’s Choice, som indeholder benzoylperoxid, ikke fås inden for EU. CLEAR Skin Clearing Behandling med azelainsyre er dog et rigtigt godt alternativ, da det er en utrolig effektiv ingrediens mod uren hud, som også kan mindske misfarvninger af huden.

4. trin: RESIST Ultra-Light Antioxidant Serum

Vores RESIST Serum har en flot og let tekstur, der er perfekt til områder i ansigtet med udbrud, da det ikke tilstopper porerne. Det er fyldt med antioxidanter og helende ingredienser til huden. Det får din hud til at virke mere ungdommelig og hjælper med at reducere de røde skjolder, som bumser efterlader. For at opnå de bedste resultater skal serummet påføres to gange dagligt. Det er også rigtigt godt at anvende omkring øjnene.

5. trin (om morgenen): RESIST Anti-Aging Dagcreme Solfaktor 30

Ingen kan bekæmpe rynker og andre tegn på aldring, hvis der ikke på daglig basis anvendes en solcreme med solfaktor 30 eller mere. Den beskytter dig mod farlige UV-stråler, der er årsag til aldrende hud og rynker, og som også gør udbrud mere inflammerede og hæmmer helingen.

5. trin (om aftenen): RESIST Anti-Aging Clear Skin Natcreme

Din hud har brug for fugt og næring for at kunne bekæmpe rynker. En fyldig creme kan dog føles tyk eller fedtet. Brug i stedet en let lotion eller gel, der indeholder antioxidanter og beroligende, lindrende ingredienser. Det vil styrke hudens naturlige barriere, reducere røde mærker og tilføre tilstrækkelig med fugt.

Har du tør hud omkring øjnene? Så overvej at anvende RESIST Anti-Aging Øjencreme. Denne fyldige creme giver varig fugt til huden omkring dine øjne. Det kan også være godt at vælge en af vores andre dag- og/eller natcremer, hvis den fungerer godt omkring øjnene for dig. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge et særskilt produkt, der er benævnt som en øjencreme.

Få mest muligt ud af retinol med bakuchiol

Vores nyeste produkt til afhjælpning af tegn på aldring af huden er CLINICAL 0,3% Retinol + 2% Bakuchiol Behandling. Forskningen viser, at retinol hjælper med at mindske fine linjer og rynker, men at det også er gavnligt for hud, der har tendens til urenheder. Retinol hjælper med at regulere produktionen af sebum i fedtet hud. Det reducerer sandsynligheden for tilstoppede porer, som igen resulterer i færre udbrud og bumser. De 2% bakuchiol i denne behandling stabiliserer retinolen, så effekten af denne forskningsdokumenterede ingrediens bliver endnu større. Derudover har bakuchiol beroligende egenskaber, der hjælper med at lindre irriteret hud.

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

-20%
Alle hudtyper
-20%
Kombineret hud, Fedtet hud
Kombineret hud, Fedtet hud
Alle hudtyper
Kombineret hud, Fedtet hud
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.